Rejsegilde på gigantisk hal: Vola inviterede til gilde med pølser og kage

Udvidelsen ligger i forlængelse af den eksisterende fabrik, så Vola får nu 250 meter facade ud mod Vejlevej. Privatfoto

Rejsegilde på gigantisk hal: Vola inviterede til gilde med pølser og kage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Armaturproducenten Vola har i år fejret 50-års jubilæum. Torsdag kunne virksomheden også fejre rejsegilde på gigantisk udvidelse.

Horsens: Udvidelsen af Volas armaturfabrik mellem Chr. Nielsens Vej og Vejlevej går helt efter planen.

Det fortæller adm. direktør Johannes Saugbjerg, som torsdag kunne fejre rejsegilde på byggeriet af en ny montagehal - en udvidelse på ca. 5500 kvm.

Foruden håndværkere, entreprenører og andre involverede byggefolk var alle virksomhedens ca. 240 medarbejdere inviteret til gilde.

- Der var stor interesse for at se byggeriet, sagde adm. direktør Johannes Saugbjerg umiddelbart efter rejsegildet.

- Det er jo normalt spærret af, fordi det er en byggeplads, så for mange medarbejdere var det første gang, de havde mulighed for at se det, forklarede han.

Vola-kantinen sørgede for kage, som er en tro model af det færdige byggeri. Privatfoto
Vola-kantinen sørgede for kage, som er en tro model af det færdige byggeri. Privatfoto

Montage- og forsendelse rykker ind

Der var taler og pølser, som det hører sig til ved et rejsegilde, men der var også kage.

- Vores kantine havde sørget for at lave kage efter en model af bygningen, fortæller Johannes Saugbjerg.

Han forventer, at første etape af den ny montagehal er færdig 1. januar og resten 1. april 2019. Herefter venter arbejdet med at flytte rundt på fabrikken, hvor montage- og forsendelses-afdelingen skal rykke ind i de nye rammer, så produktionen dermed får mere plads i de eksisterende rammer.

Vola, som i år fylder 50 år, sælger armaturer som aldrig før og er dermed udfordret på pladsen. Det har fået virksomheden til at investere i nærheden af 100 millioner kroner i udvidelsen.

Omsætningen har rundet 400 millioner kroner. 80 procent eksporteres, men produktionen er og bliver i Horsens, har Johannes Saugbjerg bedyret over for Horsens Folkeblad.

Flere medarbejdere så ind i det nye byggeri for første gang, da der torsdag blev holdt rejsegilde. Privatfoto
Flere medarbejdere så ind i det nye byggeri for første gang, da der torsdag blev holdt rejsegilde. Privatfoto

Rejsegilde på gigantisk hal: Vola inviterede til gilde med pølser og kage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce