Peter Svarres forunderlige rejse ud i fremtiden


Peter Svarres forunderlige rejse ud i fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstig intelligens og maskinlæring er ifølge Peter Svarre, digital strateg og rådgiver, et banalt arbejdsredskab, som i sig selv ikke er så svært at forstå. Til gengæld er perspektiverne vilde - også for små og mellemstore virksomheder - men det er også let at lade sig blive forført af resultaterne, lyder advarslen.

DANMARK: Hvad skal der blive af os mennesker, når robotterne bliver de klogeste?

En udvikling som vores hverdag omgivet af algoritmer og maskinlæring tilsyneladende trækker os i retningen af. Eller hva'?

Den digitale strateg, forretningsudvikler og virksomhedsrådgiver, Peter Svarre, leder efter sandheden og alt, hvad der ligger midt imellem i sin seneste bog, som netop bærer titlen: "Hvad skal vi med mennesker?" Bogen har været fire år undervejs - dog afbrudt af godt et år som marketingdirektør for Bang & Olufsen.

- Det begyndte med en blog, jeg læste om frygten for, at robotterne udkonkurrerer os allesammen, og det fik mig til at begynde at undersøge emnet nærmere. Jeg er hverken ekspert i kunstig intelligens, og bogen er heller ikke teknisk krævende. Den henvender sig derimod til alment samfundsinteresserede læsere, forklarer Peter Svarre.

Med udgangspunkt i fremtidsperspektivet om de kloge robotter har Peter Svarre været forbi eksperter, politikere og iværksættere på den digitale dannelsesrejse, ligesom et utal af rapporter og bøger indgår i researchgrundlaget.

- Selve fænomenet kunstig intelligens er rimelig konkret, og antagelsen om, at robotterne snart er klogere end os, fylder ikke noget i dagligdagen hos de, der arbejder med algoritmer og maskinlæring. For dem er der tale om et banalt arbejdsredskab, som i sig selv ikke er svært at forstå. Til gengæld er perspektiverne helt vilde, og hvis du har data og computerkraft, er potentialet enormt - også for små og mellemstore virksomheder, som arbejder med det, fortæller Peter Svarre og fortsætter:

- Egentlig er der en forunderlig dobbelthed i den relativ lette tilgængelighed og de store potentialer, der ligger i det, men som det er med for eksempel statistik, kan du også let blive forført af de vilde resultater, hvis muligheder inden for kunstig intelligens bliver anvendt forkert.

Formålet med "Hvad skal vi med mennesker?" er ifølge Peter Svarre både at belyse, hvad kunstig intelligens er, dernæst hvilke udfordringer, der er forbundet med teknologien, og hvor faldgruberne er. Desuden fortæller bogen historien om udviklingen af kunstig intelligens tilbage fra den græske mytologi og til nutidens neurale netværk.

- Bogen pendulerer på den måde mellem maskinlæring og neurale netværk og det filosofiske overdrev med masser af etiske dilemmaer. Det spænder lige fra lavpraktik til eksistentielle spørgsmål, slutter Peter Svarre.

Du kan høre mere om kunstig intelligens og Peter Svarres syn på sagen i forbindelse med fagfestivalen Internet Week Denmark i Aarhus torsdag 9. maj og eventet "AI - fra hype til hverdag" på Dokk1.

Peter Svarres forunderlige rejse ud i fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce