Pakhus sat til salg: Frantz Bernt har andre planer med forretningen

I årevis har Frantz Bernt haft åbne døre til sin designbutik, men nu vil han drive forretning på anden vis. Foto: Morten Pape

Pakhus sat til salg: Frantz Bernt har andre planer med forretningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frantz Bernt, der står bag designhuset Pakhus 85 på Åboulevarden, er færdig med at holde fast åbent for detailkunder. Et nyt forretningskoncept får base i sydbyen.

Horsens: Frantz Bernt, der driver designhuset Pakhus 85 på Åboulevarden, har valgt at sadle om.

Pakhuset fra 1779 er til salg. Butikken er lukket - men åben efter aftale. Og et nyt domicil i sydbyens industrikvarter er i støbeskeen.

- Jeg har investeret i en erhvervsgrund på Vegavej ved siden af Plantorama, fortæller Frantz Bernt.

For forretningen - den fortsætter.

Den har i dag tre ben: indretning, design og detail. Nu cutter Frantz Bernt detail-benet for at lægge mere vægt på de to andre, fortæller han.

Design og luksusbiler flytter sammen

Det skal ske under navnet Frantz Bernt og med base på Vegavej 3, hvor et byggeri på ca. 800 kvm, som Frantz Bernt selv har tegnet skitsen til, er på tegnebrættet.

De nye rammer giver bl.a. Frantz Bernt mulighed for at samle sine aktiviteter under ét tag.

- I dag har jeg eksternt lager, men nu kan jeg få lager, kontor og showroom samme sted, siger han.

Det bliver dog kun ca. halvdelen af det nyopførte domicil, Frantz Bernt selv lægger beslag på. Det opføres i partnerskab med Karlsen Biler, der rykker ind i den anden halvdel - og dermed flytter ud af nuværende rammer på Vegavej 1.

- Det giver god mening for os begge, fordi vi begge henvender os til kvalitetsbevidste forbrugere. Der bliver glaspartier og fælles vinbar imellem os, men vi får hver sin indgang, og vi holder fast i at være to separate forretninger, forklarer Frantz Bernt.

Han håber, at det ny domicil på Vegavej står klar til indflytning i løbet af maj 2019. Ejendommen på Åboulevarden er til salg hos Nybolig Erhverv.

Pakhus sat til salg: Frantz Bernt har andre planer med forretningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce