Odder i top 10 i erhversvenlighed

Arne Sørensen og Uffe Jensen, henholdsvis formand for UdviklingOdder og borgmester, står foran skærmen, hvor man kan se, hvor godt Odder Kommune lå i statistikken sidste år, når det gælder erhvervsvenlighed. I år er det gået endnu bedre. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Odder i top 10 i erhversvenlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det går fortsat fremad med samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet i Odder. På to år er kommunen gået fra en placering som nummer 52 til nummer syv.

Odder: Odder Kommune er blandt de ti mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Det viser Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed, hvor kommunen lander på en 7.-plads. Fire pladser bedre end sidste år og hele 45 pladser bedre end for to år siden.

- Det er så flot. Jeg sender en stor ros til hele kommunen og alle medarbejderne, som er med til at skabe dette resultat med deres daglige indsats, siger borgmester Uffe Jensen (V).

Han tilføjer, at et eksempel på, hvordan kommunen går i dialog med erhvervslivet, er det planlagte erhvervstræf til efteråret, hvor kommunen og erhvervslivet taler om udfordringer, muligheder for forbedringer og succeser.

- Vi har fortsat plads til forbedringer, og det har vi naturligvis også fokus på. Derfor har vi indkaldt Dansk Byggeri til et dialogmøde i september, hvor vi drøfter analysen, og hvad vi yderligere konkret kan gøre for at blive endnu bedre, siger Uffe Jensen.

Årets top 10
1 (2) Billund2 (1) Vejen

3 (10) Frederikssund

4 (44) Holbæk

5 (3) Holstebro

6 (16) Silkeborg

7 (11) Odder

8 (5) Skive

9 (41) Aabenraa

10 (6) Favrskov

(parentes markerer sidste års placering)

Indsatsen virker

Analysen er baseret på objektive data, f.eks. fra Danmarks Statistik og fra de kommunale regnskaber. Det er indsamlet data på 31 forskellige parametre. Samtidig er de lokale medlemmer af Dansk Byggeri blevet spurgt.

Odder Kommune udmærker sig positivt i undersøgelsen bl.a. ved ikke at have en dækningsafgift, ved at have relativt mange erhvervsuddannede inden for bygge- og anlægsbranchen i forhold til befolkningen og ved at have en politik om erhvervspraktik i folkeskolerne. Til gengæld kan sagsbehandlingstiderne stadig forbedres, og erhvervsfrekvensen kan komme højere op.

Et eksempel på det gode samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet er partnerskabsaftalen mellem Aarhus Tech, Learnmark Horsens, Dansk Byggeri, DI, UdviklingOdder, LO Odder og Odder Kommune., der sætter fokus på at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne.

- Det glæder mig, at vores indsats for at skabe bedre vilkår for erhvervslivet virker. Vi vil fortsætte med at have en tæt dialog med erhvervslivet, siger udviklingschef i UdviklingOdder, Karsten Geertsen.

Odder i top 10 i erhversvenlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce