Nye folk bag roret: Havn, butik og spisested får forpagtere, der kender miljøet

Det handler ikke kun om at drive butik og spisested på Snaptun Lystbådehavn. Parret skal også stå for det praktiske og administrative arbejde med at håndtere de 70 bådpladser og slå græs. Arkivfoto

Nye folk bag roret: Havn, butik og spisested får forpagtere, der kender miljøet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snaptun Lystbådehavn har ansat nyt forpagterpar til spisested, butik og lystbådehavn.

Snaptun: Jagten på et nyt forpagterpar til Snaptun Lystbådehavn er afsluttet.

Havnebestyrelsen har ansat Laila og John Karstens til at stå for spisested, butik og lystbådehavn i årene, der kommer.

Ægteparret har drevet Endelave Havnecafe, og næstformand i havnebestyrelsen Tue Steen Andersen glæder sig over at have fundet et forpagterpar, der både har lokalt kendskab og erfaring med at drive forretning på en havn.

- De kender til havnemiljøet, og vi ved, hvad de står for. Vi har jo alle været på Endelave og smagt deres mad. Det er betryggende at vide, at vi har fået nogle, som kommer fra en havn og kan lide at være der, siger han.

De kender til havnemiljøet, og vi ved, hvad de står for. Vi har jo alle været på Endelave og smagt deres mad. Det er betryggende at vide, at vi har fået nogle, som kommer fra en havn og kan lide at være der.
Tue Steen Andersen, næstformand, Snaptun Lystbådehavn

Flere følere ud

Havnebestyrelsen oplevede en pæn interesse for forpagtningen. Omtrent 15 stak følere ud, fortæller næstformanden.

- Det, synes vi, er meget. Men få af dem har haft muligheden for at komme helt til biddet, siger han og forklarer, at pengene, det kræver at få indrettet det tomme spisested, og forpagtningens mange facetter fik flere til at trække følerne til sig.

Fra bistro til café

Bestyrelsen stod med to-tre egentlige ansøgere. Det blev Laila og John Karstens, der fik tilbuddet, og hvordan de nye forpagtere vil drive stedet, og hvad de finder på af nye tiltag, må tiden vise. Parret vil vente med at indvie Folkebladet i planerne, indtil de er kommet mere på plads.

Næstformand Tue Steen Andersen kan dog oplyse, at havnen har underskrevet en kontrakt på ti år med parret, og at navnet på spisestedet, der før hed Snaptun Havne Bistro, bliver Café Snaptun.

Stoppede efter 11 år

Forpagtningen på havnen blev ledig efter Rita og Djonni Skoubo, der sagde op sidste år ud fra et ønske om færre arbejdstimer og mere frihed.

Parret havde bestyret havnen i 11 år, og de vil nu åbne en havnebistro i bygningen, som de købte af Snaptun Færgegård for mange år siden, og som de har bygget en lejlighed, der er deres hjem, oven på.

Nye folk bag roret: Havn, butik og spisested får forpagtere, der kender miljøet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce