Nu skulle det være: 53-årige Michael er blevet selvstændig

Michael Berggren har 36 års erfaring som tømrer og bygningsnedker. Det ser han som en fordel i sin nye tilværelse som selvstændig håndværker. Foto: Michael Svenningsen

Nu skulle det være: 53-årige Michael er blevet selvstændig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Muligheden for selv at tilrettelægge sin arbejdsdag var blandt årsagerne til, at Michael Berggren har slået sig med som selvstændig tømrer og snedker med udgangspunkt fra både Løsning og Jelling.

Kollerup/Løsning: Man skal aldrig sige aldrig. Det ved Michael Berggren om nogen.

Siden han tilbage i 1982 gik i lære som bygningssnedker, har han drømt om en dag at have sin egen virksomhed. Nu 36 år senere er drømmen gået i opfyldelse. Som 53-årig har Michael Berggren netop etableret sit eget firma "Bygningssnedker Michael Berggren".

- Det passede ikke ind i mit familieliv at blive selvstændig dengang, men nu synes jeg, tiden er til det. Børnene er flyttet hjemmefra, og nu vil jeg gerne bedre selv kunne tilpasse mine arbejdsdag og opgaver til, hvad kroppen kan holde til, fortæller Michael Berggren, der har tre drenge på 23, 26 og 28 år fra et tidligere ægteskab.

Flere adresser

Han sidder ved køkkenbordet i en tidligere ferielejlighed på Kollerupgård ved Jelling, hvor han sammen med sin hustru Hanne Kathrine Hedeager har boet, siden parret for et år siden solgte deres hus i Løsning.

- Gården er ejet af Jytte og Knud Aagesen, som Hanne er niece til, og vi fik lov til at flytte herud midlertidigt, da vi pludselig fik solgt vores hus hurtigere end forventet. Nu skal vi lige se, hvordan tingene kommer til at køre, inden vi beslutter os for, hvor vi skal bo permanent, lyder det fra Michael Berggren, der desuden har etableret et lager til sin virksomhed på Lundagervej i Hedensted.

Michael Berggren stammer fra Uldum, men har det meste af sit voksenliv boet i Løsning, hvor han bl.a. har været aktiv som fodboldtræner, indenfor volleyball, orienteringsløb og i svømmeklubben Koral. Siden 1995 og indtil for ganske nylig har han arbejdet som tømrer for UldumHuse.

- De sidste 10 år har jeg haft ansvar for alt indvendig arbejde, styring og aflevering af alle husene, så jeg har et stort kendskab til byggeprocessen og kender arbejdgangene mellem de forskellige håndværkere. Det betyder meget for mig at levere noget, som kunden er tilfreds med, fortæller Michael Berggren.

Vil hjælpe private

Gennem sine i alt 36 år som tømrer har han ikke kun opbygget stor erfaring, men også et stort netværk til forskellige håndværkere og har især stor erfaring med at montere køkkener og gode kontakter til køkkenfirmaer. Michael Berggren håber at kunne fokusere på privatkunderne.

- Nu, hvor byggeriet kører der ud af, kommer mange privatkunder i anden række hos de store firmaer, så jeg tror, der er mange, der har svært ved at finde håndværkere til både små og store opgaver, lyder det fra Michael Berggren.

Han håber på sigt, at livet som selvstændig kan give ham lidt mere tid sammen med familien og til fritidsinteresserne, der ofte foregår på en mountainbike, med vandresko eller med et kamera i naturen.

- Jeg kan godt lide at gå ture ved vestkysten og samle rav. Vi har gerne en stor og en lille pose med. Den lille er til rav og den store til affald. Det er en god måde at få motion og rene strande på, fortæller Michael Berggren.

Nu skulle det være: 53-årige Michael er blevet selvstændig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce