Nedbrydning skrider frem: Så hurtigt begynder opførelsen af nye boliger

Nedbrydningen af de tidligere Nama-bygninger forventes afsluttet i løbet af august måned. (foto: Bjørn Kassøe Andersen).

Nedbrydning skrider frem: Så hurtigt begynder opførelsen af nye boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bliver formentlig i år, at første spadestik til Nama Parken bliver taget. Der er stor interesse for de 26 lejligheder

Nr. Snede: Første spadestik til Nama Parkens i alt 26 nye lejligheder i Nørre Snede bliver efter alt at dømme taget sidst på året.

Det oplyser Ole Nørgaard Andersen, der er bestyrelsesformand for Nørre Snede Byinvest ApS.

- Vi er ved at have både design, materialevalg og lejlighedsstørrelserne på plads, fortæller Ole Nørgaard Andersen.

Siden planerne for Nama Parken først blev præsenteret, har Nørre Snede Byinvest justeret lidt, så der nu bliver lidt flere mellemstore lejligheder.

Selskabet har indgået forhåndsaftaler om salg af mere end halvdelen af lejlighederne, og der er fortsat interesserede købere, som ikke har truffet endelig beslutning.

- Vi har haft livlig kontakt med interesserede. Det er primært mennesker, som allerede bor i byen. Vi kan konstatere, at der er flere, som gerne vil have lejligheder i størrelserne på 70-100 kvadratmeter, end vi først antog. Der er også flere, som har udtrykt interesse for at bo til leje frem for at eje, så vi har justeret projektet lidt for at tage højde for disse forhold, fortæller han.

Nama Parken i Nørre Snede får i alt 26 lejligheder centralt beliggende i Nørre Snede. Visualiseringerne, der ikke er endelige. Visualisering:  Arkitema Architects
Nama Parken i Nørre Snede får i alt 26 lejligheder centralt beliggende i Nørre Snede. Visualiseringerne, der ikke er endelige. Visualisering: Arkitema Architects

Skrider frem

Nedbrydningen af de gamle Nama-bygninger skrider godt frem.

Nedbrydningen af nogle mindre ejendomme på Vinkelvej, hvor Domea skal opføre almene boliger, er nu også igangsat.

Al nedbrydning forventes afsluttet i løbet af august måned.

Steen H. Jensen fra Krondal Murerforretning, der nedbryder Nama-komplekset, fortæller, at der herfra vil blive kørt cirka. 8000 ton beton og murbrokker væk. Det bliver nedknust, så det kan genanvendes som vejfyld. En del af de øvrige byggematerialer er blevet videresolgt til genbrug i blandt andet i Polen. Mursten fra nedrivningen af Bredgade 10 blev solgt til firmaet Gamle Mursten i Svendborg og vil blive genanvendt i Danmark.

Når nedbrydningen er afsluttet, skal der fortages jordbundsundersøgelser og gøres klar til opførelse af de to nye byggerier. Nørre Snede Byinvest har indledt forhandlinger med mulige totalentreprenører og forventer byggestart sidst på året og færdigmelding i slutningen af 2019.

Nørre Snede Byinvest har indgået en aftale med EDC Nørre Snede og EDC Projektsalg om salg af de resterende lejlighederne. EDC påbegynder markedsføringen efter ferien. På det tidspunkt vil de endelige salgspriser også ligge klar, baseret på en gennemsnitspris pr. kvadratmeter på 18.000 kr. Aftaler vedrørende udlejning står Nørre Snede Byinvest selv for.

Nedbrydning skrider frem: Så hurtigt begynder opførelsen af nye boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce