Møbelbørsen deles op i 100 bitte små lejemål

Jesper D. Kristiansen (th.) og Henrik Pedersen ifærd med at dele den gamle møbelbutik i Nørregade op til masser af små enheder. Foto: Michael Svenningsen

Møbelbørsen deles op i 100 bitte små lejemål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre venner laver depotrum i gammel møbelbutik

Odder: Med ca. 800 etagemeter fordelt på to etager og med elevator mellem dem er det oplagt at indrette depotrum i den gamle Møbelbørsen. Det mener i hvert fald Jesper D. Kristiansen, Henrik Pedersen og Thomas Damgaard, som 31. august åbner Lej1box.

De tre herrer overtog den gamle møbelbutik på Nørregade 55 allerede i april, og helt fra overtagelsen har de været ret sikre på, at stedet egner sig godt til depotrum til udlejning. Og de må vide det, for Henrik Pedersen har erfaringen med branchen, idet han i forvejen ejer Pulterbox i Stilling.

- Nogle har spurgt os, hvorfor vi indretter pulterrum inde i midtbyen og ikke langt ude på en mark, som de fleste andre i branchen gør. Svaret er faktisk ligetil: vi tror på, at der i midtbyen bor mange mennesker i lejeboliger uden mulighed for opbevaring. De kan leje et rum her og komme til det uden bil. Det i sig selv giver et anderledes kundegrundlag, siger Jesper D. Kristiansen, der bor i Skanderborg og ejer Gepard.dk, som sælger løbetøj og rejsebureauet RUN the Canyons, som arrangerer løberejser i det sydvestlige USA. Hans lillebror Thomas Damgaard ejer flere selskaber med adresse i Møgelkjær.

Behovet for depotrum er steget i takt med, at folk får råd til at anskaffe sig flere og flere ting.
Jesper D. Kristiansen, inderhaver af Lej1box
Det passer Jesper D. Kristiansen (th.) og Henrik Pedersen godt, at der i forvejen var en elevator i bygningen. For så kan de også bruge førstesalen til depotrum. Foto: Michael Svenningsen
Det passer Jesper D. Kristiansen (th.) og Henrik Pedersen godt, at der i forvejen var en elevator i bygningen. For så kan de også bruge førstesalen til depotrum. Foto: Michael Svenningsen

Nye byggestil

Lej1box henvender sig dog ikke kun til folk i midtbyen, idet man kan komme dertil også i bil. Jesper D. Kristiansen tror, at behovet for depotrum er steget i takt med, at folk får råd til at anskaffe sig flere og flere ting. Eksempelvis sæsonbetonede havemøbler, som har bedst af at komme indendørs i vinterhalvåret.

- En anden ny ting er nutidens byggestil, hvor rigtig mange huse bygges med fladt tag. Det betyder, at folk ikke bare kan sætte deres julepynt på loftet. Derfor vælger de at leje et depotrum, siger han.

Lej1box holder åbent hus fredag 31. august kl. 14-17. Her kan interesserede komme ind og se depotrummene, som får en størrelse på 5-12 kubikmeter og koster 35 kr. pr. kubikmeter om måneden. Ejerne garanterer en minimumtemperatur på fem-otte grader, ligesom de vil sørge for kameraovervågning, så alle bruge kan føle sig trygge, når de skal hente julepynten.

Jesper D. Kristiansen (th.) og Henrik Pedersen tror, at mange borgere i midtbyen har brug for depotrum, som de kan komme til uden bil. Foto: Michael Svenningsen
Jesper D. Kristiansen (th.) og Henrik Pedersen tror, at mange borgere i midtbyen har brug for depotrum, som de kan komme til uden bil. Foto: Michael Svenningsen

Møbelbørsen deles op i 100 bitte små lejemål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce