Mere end 100 i Horsens-virksomhed får ny direktør: - Jeg skal ud og have mudder på træskoene

Michael Mortensen har det bedst, når han får mudder på skoene. Det får han ofte, så hvis han er på kontoret, er fodtøjet placeret på skoreolen i vindfanget ved indgangen til det ny domicil. Nu vil indehaveren være mere i marken og mindre på kontor, og derfor overdrager han fra 1. januar direktørstolen til en anden. Foto: Søren E. Alwan

Mere end 100 i Horsens-virksomhed får ny direktør: - Jeg skal ud og have mudder på træskoene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1. januar 2019 tiltræder Benny Kristensen som adm. direktør i HM Entreprenør A/S. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Auning-entreprenøren VAM A/S.

Horsens: Med flere end 100 medarbejdere og en omsætning, der nærmer sig 400 mio. kr., er tiden inde til at overdrage ledelsen af virksomheden til en anden profil.

Det mener Michael Mortensen, som overtog HM Entreprenør A/S i 2008, og som i 10 år selv har været direktør i sin virksomhed. Nu har han ansat en anden til posten. 1. januar overdrager han direktørstolen til Benny Kristensen.

- Det har været 10 år med stærk vækst, og jeg har måttet erkende, at HM har nået et niveau, hvor jeg ikke længere kan have den opmærksomhed og det fokus på alle dele af forretningen, som, jeg ved, er nødvendig for at sikre den fortsatte udvikling og vækst - og ikke mindst for medarbejderne, siger han.

Michael Mortensen brænder især for samarbejdet med medarbejdere og kunder og for optimering af driften.

- Det er der, jeg er stærkest, og der, jeg bruger mine kompetencer og styrker bedst. Jeg skal ud og have mudder på træskoene, fastslår han.

Jeg ser ikke mig selv som direktør - jeg er iværksætter. Jeg brænder for udvikling og for at se noget vokse.
Michael Mortensen, indehaver af HM Entreprenør og nuværende direktør

Ny direktør glæder sig

Indehaveren glæder sig til at overlade roret til Benny Kristensen, der kommer fra en tilsvarende stilling i entreprenørfirmaet VAM A/S i Auning.

Benny Kristensen glæder sig til de nye udfordringer, siger han i en pressemeddelelse fra HM Entreprenør:

- Jeg ser frem til min tiltrædelse umiddelbart efter nytår og ikke mindst til at blive en del af holdet hos HM Entreprenør.

- Det er en spændende og dynamisk virksomhed, som præsterer meget flotte resultater og er i en positiv udvikling, siger han.

Mere end 100 i Horsens-virksomhed får ny direktør: - Jeg skal ud og have mudder på træskoene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce