Med lid til matematikken: 30 primitive både dyster i Horsens Fjord

Den samlede sejr er succeskriteriet, når (fra venstre) Nichlas Bjørval Feldt, Marcus Langfeldt, Lena Both Schulte og Simon Grønning på fredag stiller op i Single Sheet Skiff Challenge med deres hjemmelavede båd. Foto: Learnmark

Med lid til matematikken: 30 primitive både dyster i Horsens Fjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: En krydsfinérplade, et bræt, to tuber fugemasse og 60 strips. Vær'så god at sejle 100 meter.

Kreativitet går hånd i hånd med nøje beregninger, når 2.g-eleverne på Learnmark Gymnasium HTX på fredag gennemfører den traditionsrige kapsejlads Single Sheet Skiff Challenge ved Langelinie på Horsens Fjord.

Her bliver minimum 30 hjemmelavede både med tilhørende pagajer sat i fjorden, en for hvert hold, i kampen om pokalen og håneretten.

Kapsejladsen afslutter 2.g-elevernes første projekt i faget teknologi og fysik i dette skoleår, og konkurrencen er et kompromisløst vidnesbyrd om, om eleverne har styr på deres beregninger ud i opdrift og stabilitet.

På rette vej

Blandt aspiranterne er Lena Both Schulte, der er blevet enig med sine tre holdkammerater om at kreere en båd med lang vandlinje, spids snude og flad bagende.

- Jo længere vandlinje en båd har, desto nemmere kan man holde balancen i den. Derfor har vores båd en kajaklignende form, siger Lena Both Schulte i en pressemeddelelse.

- Vi så kapsejladsen sidste år, hvor det også var tydeligt, at lange, smalle både klarer sig bedst i konkurrencen, siger hun.

Forud for den egentlige konstruktion har holdet lavet en modelbåd, som de har afprøvet i et vandbassin, og resultaterne herfra bekræftede dem i, at de var på rette vej mod sejren, som er holdets succeskriterie.

Det slår Nichlas Bjørval Feldt, der også er på holdkortet, fast.

- Vi har længe glædet os til kapsejladsen. Det er en super hyggelig dag, og så er det jo en ære at vinde, siger han.

Konkurrencen foregår fra klokken 12 til 13.15.

Sådan så det ud, da kapsejladsen blev afviklet i 2017

Med lid til matematikken: 30 primitive både dyster i Horsens Fjord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce