Mackies-indehaver efter 25 år: Nu skulle der ske noget nyt

Mackies i Horsens har 25 års-jubilæum. Hans Nicolaisen, der har været indehaver i ca. 21 år, synes, det er en god anledning til at opgradere restaurantens menukort og introducere flere nye amerikanske retter. Foto: Morten Pape

Mackies-indehaver efter 25 år: Nu skulle der ske noget nyt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mackies i Horsens kan i år fejre 25 års-jubilæum, men ikke alt er ved det gamle. Meget er, men jubilæet er også en god anledning til at tænke nyt, mener indehaveren.

Horsens: Mackies i Horsens fylder 25 år, og det er en god anledning til at tænke fornyelse, mener indehaver Hans Nicolaisen, der driver restauranten sammen med sin hustru Sompit.

Parret har i efteråret arbejdet med en gennemgribende fornyelse af menukortet.

- Vi har ikke rørt ved vores pizzaer, som er meget populære både her i restauranten, som færdig take-away og som bag-selv. Vi har kunder, der kører langvejsfra for at hente forbagt pizza, som man så kan bage færdig i ovnen derhjemme. Men burgerne har vi opgraderet, fortæller Hans Nicolaisen og forklarer:

- Da Mackies åbnede i Horsens, var der ikke andre steder i byen, man kunne få en burger, hvis det ikke var på grillbar. Siden er der kommet mange andre til, og nu syntes vi, det var tid til lidt fornyelse. Vi har opgraderet alle vores klassikere med endnu bedre råvarer.

En lakse-ret er blandt nyhederne, som Mackies har introduceret for også at kunne tilbyde lettere retter. Morten Pape
En lakse-ret er blandt nyhederne, som Mackies har introduceret for også at kunne tilbyde lettere retter. Morten Pape

Kunder til prøvesmagning

Fornyelsen har kunderne bidraget til, fortæller Hans Nicolaisen.

- Vi har i løbet af nogle hverdage i efteråret haft nogle særlige prøvesmagnings-aftener, hvor vi har lagt det gamle menukort væk for at teste et udvalg af både nye retter og nye varianter.

På den vis og på baggrund af kundernes feedback er menuen løbende justeret, og det endelig menukort gik restauranten i luften med kort før jul.

Burgeren er der endnu i flere varianter, og her er der ifølge restauratøren tale om opgraderinger til det bedre. Amerikanske retter som brisket, philly cheese steak og patty melt er blandt nyhederne, men der er også blevet plads til f.eks. en lakse-steak.

- Lad os bare sige, der ikke er så mange helseretter på vores menu. Men vi vil gerne kunne ramme alle i en flok, der går ud og spiser sammen, så hvis man ikke er til de amerikanske klassikere, skal der også være ting som f.eks. laks og cæsar-salat, siger restauratøren.

En amerikansk sandwich-klassiker er philly cheese steak, og den fås nu også på Mackies i Horsens. Foto: Morten Pape
En amerikansk sandwich-klassiker er philly cheese steak, og den fås nu også på Mackies i Horsens. Foto: Morten Pape

For 2,2 mio. kr. nachos

Når nyt skal ind, er det også nødvendigt at tage noget ud, og derfor er det blevet et farvel til retter som rejecocktail, fortæller Hans Nicolaisen.

Men en Mackies-klassisker som nachos er kommet for at blive, lover han.

- Vi sælger for 2,2 mio. kr. nachos på et år, så vi kan kun konkludere, at det er noget, kunderne vil have.

Temaet på Mackies er amerikansk, og menukortet er nu er blanding af nyheder og Mackies' kendinge, som dog har fået en opgradering på råvaresiden. Foto: Morten Pape
Temaet på Mackies er amerikansk, og menukortet er nu er blanding af nyheder og Mackies' kendinge, som dog har fået en opgradering på råvaresiden. Foto: Morten Pape

Mackies-indehaver efter 25 år: Nu skulle der ske noget nyt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce