Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Lokalt typehusfirma slår rekorder - og er til salg

Huscompagniet forventer igen i år at slå rekorder, når det gælder salg af typehuse, og kapitalfonden, der ejer selskabet, ser sig om efter ny ejer. Arkivfoto

Lokalt typehusfirma slår rekorder - og er til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2017 bliver endnu et rekord-år for salg af typehuse i Huscompagniet, og ifølge Børsen er selskabet igen til salg.

Horsens: Huscompagniet, der har base i Horsens, er ifølge dagbladet Børsen til salg.

Det er ikke mere end to et halvt år siden, Nordens største kapitalfand EQT købte det danske typehusfirma, men ifølge Børsens oplysninger er EQT nu i dialog med en række danske og udenlandske investeringsbanker for at få deres bud på, hvordan det kan sælges.

- For hver dag, der går, kommer vi tættere på et salg, bekræfter EQT's ledende partner Mads Ditlevsen i Børsen onsdag.

Han er også bestyrelsesmedlem i Huscompagniet.

- Vi overvejer altid løbende, hvad vi skal gøre, og det går godt med Huscompagniet, men der er ikke taget nogen endelig beslutning endnu, siger han.

Fond eller børsnotering

Huscompagniet blev etableret, da kaptialfonden Axcel købte horsensianske FM-Søkjær og slog det sammen med typehusfirmaet Interbyg.

En ny ejer kan være en ny kapitalfond, men en børsnotering kunne være en anden mulighed, fremlægger Børsen.

- Det er attraktivt for investorer i aktiemarkedet, men også for andre typer af investorer, så vores muligheder er åbne, siger Mads Ditlevsen til avisen.

Han fremhæver, at Huscompagniet har fantastiske muligheder for fortsat vækst. Nybyggeriet er i fremgang, og selskabet har for alvor fået hul på både det svenske og det tyske marked.

- Det bliver 10. eller 11. år i træk, hvor vi slår alle rekorder. Både på omsætning, indtjening og antal solgte huse, siger adm. direktør Steffen Baungaard til Børsen.

Han forventer, at årets salg bliver mere end 2000 huse, og at omsætningen, som sidste år var 2,7 mia. kr., i år runder tre mia. kr.