Lokale Landmad-butikker går solo

De lokale Landmad-butikker er ikke omfattet af kædens konkurs, og de lukker ikke - men de får nyt navn. Arkivfoto

Lokale Landmad-butikker går solo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Heidi Klixbüll, indehaver af Landmad i både Horsens og Skanderborg, overdrager sin ene forretning og fortsætter selv med den anden - men begge får nyt navn.

Horsens: Landmad i Horsens får både nyt navn og ny indehaver.

Det fortæller Heidi Klixbüll, der i foråret 2016 åbnede sin første Landmad-forretning på hjørnet af Thonbogade og Grønnegade i Horsens. Et halvt års tid senere åbnede hun også i Skanderborg.

Begge forretninger ejer hun selv som som franchisetager af Landmad-konceptet. Men franchise-aftalen og retten til at bruge navnet Landmad udløber 31. januar 2018. Det sker som følge af Landmads konkurs, der blev en realitet i september.

Konkursen omfatter alene moderselskabet og Grenå-butikken, som konceptets stifter, Louise Dolmer, selv var ejer af. De øvrige butikker landet over er selvstændigt ejet af de enkelte frachisetagere.

Kort efter konkurs-bekendtgørelsen blev Landmad som brand solgt fra konkursboet. Køber var ejerkredsen bag selskabet De 5 Gaarde, som tæller familien Holch Povlsen, prins Joachim og lensgrave Bendt Wedell. Handlen omfatter ikke status som franchise-giver, så franchisetagerne har ikke længere en kontrakt.

Den ny ejer af Landmad-navnet har ikke budt ind med udspil til nye aftaler med butikkerne.

- Så hvad de vil bruge navnet til, kan jeg kun gisne om. Men i hvert fald er vi alle tvunget til at finde ud af noget andet inden 31. januar, når retten til at bruge navnet ophører, fortæller Heidi Klixbüll.

Heidi Klixbüll åbnede landmad i Horsens i foråret 2016, men nu overdrager hun butikken til en af sine ansatte for at koncentrere sig om sin butik i Skanderborg. Foto: Søren E. Alwan
Heidi Klixbüll åbnede landmad i Horsens i foråret 2016, men nu overdrager hun butikken til en af sine ansatte for at koncentrere sig om sin butik i Skanderborg. Foto: Søren E. Alwan

Betroet ansat overtager

For Heidi Klixbüll var det ikke lige det, hun regnede med, da hun skød både penge og kræfter i Landmad, og de seneste måneder betegner hun som en turbulent tid, hvor hun grundigt har overvejet alle muligheder, siger hun.

Det er ført til, at hun nu afhænder den ene af sine to butikker.

Det bliver den i Horsens, for her står Lene Møller Josefsen, der har været ansat siden åbningen, nemlig klar til at overtage - og det betyder alt for beslutningen, siger Heidi Klixbüll.

- Jeg fortsætter som lejer af lejemålet, men det bliver Lenes butik. Sanne Mikkelsen, som også har været med hele vejen, fortsætter også i butikken, fortæller hun videre.

Overtagelsen sker med udgangen af januar, og samtidig vil butikken skifte navn. Det ny navn er parterne ikke klar til at løfte sløret for endnu.

Skanderborg-butikken, som Heidi Klixbüll selv vil drive videre, skifter navn og design allerede ved årsskiftet - nyt navn er HøstBar.

Lene Møller Josefsen har været ansat i Landmad i Horsens siden åbningen, og 31. januar overtager hun forretningen. Foto: Søren E. Alwan
Lene Møller Josefsen har været ansat i Landmad i Horsens siden åbningen, og 31. januar overtager hun forretningen. Foto: Søren E. Alwan

Lokale Landmad-butikker går solo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce