Ledigheden falder markant i Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune klarer sig godt i ledigheds-statistikken. Ledigheden i kommunen er på et år faldet med 23,6 procent.

Ledigheden falder markant i Ikast-Brande Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På blot et år er der blevet 23,6 procent færre ledige i Ikast-Brande Kommune, viser tal fra arbejdsmarkedsråd.

Ikast/Brande: I løbet af det seneste år er den såkaldte bruttoledighed i Ikast-Brande Kommune faldet fra 771 til 589 personer svarende til et fald på 23,6 procent. Det viser tal fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), og faldet er både det største blandt de syv kommuner, der udgør Region Vestjylland og næsten tre gange så højt som landsgennemsnittet på 8,3 procent.

I samme periode er antallet af lønmodtagere i Ikast-Brande Kommune steget med 301 svarende til en stigning på 1,9 procent, et tal heller ingen af de øvrige kommuner i regionen kan matche.

Mangel på arbejdskraft

I Vestjylland stiger beskæftigelsen fortsat, og ledigheden falder. I RAR Vestjylland glæder vi os over, at flere og flere kommer i beskæftigelse. Midt i glæden har vi dog også fokus på såvel den stigende mangel på arbejdskraft og på stigningen i forgæves rekrutteringer. For at bidrage til et velfungerende og attraktivt arbejdsmarked i Vestjylland har vi fire strategiske fokusområder: Tilstrækkelig, tilgængelig og kvalificeret arbejdskraft, et mangfoldigt arbejdsmarked, et værdiskabende samarbejde, viden og videndeling, udtaler John Hermansen, formand for RAR Vestjylland..

- I forhold til vores nye VEU-opgave (voksenefteruddannelse, red.) har vi sat fokus på Sosu samt transport- og bygge/anlægsområdet. Vi har især stillet skarpt på, at virksomhederne kan trække kvalificeret arbejdskraft fra hele arbejdsstyrken, herunder de personer der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og opkvalificering. Opgaven skal vi løfte i tæt samarbejde med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og jobcentre, og RAR arbejder på at opbygge et endnu tættere samarbejde med disse parter, tilføjer John Hermansen.

Ledigheden falder markant i Ikast-Brande Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce