Landmænd i panik: Hver dag sæden ikke kommer i jorden koster udbytte - og tusindvis af kroner

Det sene forår har sat pres på landbrugsmaskinerne nu, da alle landmænd i en måned til halvanden har ventet febrilsk på at kunne få sået. Nu skal de alle have gødet og sået i en fart. Det mærker man bl.a. på Bies Maskinstation, hvor de lørdag var i gang med at sprede gylle. Foto: Morten Pape

Landmænd i panik: Hver dag sæden ikke kommer i jorden koster udbytte - og tusindvis af kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et vådt efterår fik flere landmænd til at vente med en del af markarbejdet til foråret. Det sene forår skaber derfor enormt pres - det er nu, der skal sås.

Horsens: Der er mere end almindeligt travlt på markerne rundt om Horsens lige nu.

Det mærker bl.a. Niels Bie, der driver Hatting Maskinstation.

- Mandag og tirsdag glødede telefonerne. Da klokken var 22, tror jeg, jeg havde talt med 60-70 iltre landmænd, fortæller Niels Bie, der lige nu har travlt med at planlægge og udføre alt det bestilte arbejde.

- Vi begynder mellem kl. 4 og kl. 6 om morgenen, og når de sidste kommer hjem for at tanke og smøre og gøre klar til næste dag, er klokken som regel omkring 21 eller 22, siger Niels Bie, der har ni mand ansat på sin maskinstation - syv af dem i landbrugsafdelingen.

Tilsat sund fornuft får de arbejdsdagene til at hænge sammen, men otte timer er der ingen, der holder sig på lige nu.

- Det går simpelthen ikke. Det er lige nu, og mens det er tørvejr, vi er nødt til at hænge i, siger chefen, mens han lægger sidste hånd på svejsningen af en topstang til en gyllenedfælder. Den sprang, så et maskineri nu har stået stille i flere værdifulde timer.

- Nu kan vi få den på igen, konstaterer han med tilfredshed.

To uheldige faktorer

Landmændene skal have arbejdet gjort så hurtigt som muligt. Jo før, der sås, jo bedre bliver udbyttet. Men det er først nu, jorden er ved at være klar, og derfor vil alle have det gjort på én gang, fortæller Niels Bie.

Det bekræfter Carsten Fabricius, planteavlskonsulent hos landbrugets rådgivnings-organisation LMO Horsens.

Der er to uheldige faktorer, der gør, at det er enormt presset lige nu, fortæller han.

- Det ualmindeligt regnfulde efterår betød, at der ikke blev sået så meget vintersæd, som der plejer. Normalt sås der omkring 75 pct. i efteråret, men de fleste fik kun sået omkring 25 pct.

- Det betyder, at de har langt mere, der skal sås nu i foråret - og når foråret så har ladet vente på sig, bliver det virkelig presset.

Jorden er først klar nu

Selvom foråret bød ind med et par flotte solskinsdage for en uges tid siden, betød det ikke, at der straks kunne sættes ind med markarbejdet. Jorden skal være klar til det, og det er den først blevet lige nu eller inden for de seneste dage, fortæller Carsten Fabricius.

Den skal ikke bare være frostfri. Jordtemperaturen skal gerne være syv-otte grader, og så skal den være tør.

- Jorden har længe været våd fra efteråret, siger planteavlskonsulenten.

- Det er først nu, jorden begynder at kunne bære den tunge gyllekørsel, som vi ellers gerne begynder på i februar. Og først nu er jorden klar til at så. På et normalt år, begynder såningen gerne 20. marts, fortæller han.

Jorden er god lige nu, og derfor skal der smedes, mens jernet er varmt, konstaterer Carsten Fabricius.

Koster hver dag

Når det dårligt kan gå hurtigt nok, skyldes det ifølge Carsten Fabricius, at deadline for afgrødernes modenhed og høst er samme tid - men des tidligere, der sås, des mere udbytte kan landmanden se frem til.

- Det bedste udbytte får man, når man får sået 20.-25. marts. Man plejer at betragte 10. april som en deadline for godt udbytte. For hver dag efter 10. april regner man med, at det koster landmanden et tab på ca. 60 kg kerne pr. hektar.

Det svarer med en normal pris til et tab på ca. 60 kr. pr. hektar pr. dag. Ud fra den betragtning, vil en landmand, der driver 150 hektar, altså miste ca. 9000 kr. om dagen, indtil han får sået.

På Hatting Maskinstation er der forståelse for de pressede landmænds situation.

- Weekend? Det er der ikke noget, der hedder, konstaterer Niels Bie på vej ind i sin traktor.

Landmænd i panik: Hver dag sæden ikke kommer i jorden koster udbytte - og tusindvis af kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce