Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Læsere om slagteri-arbejdere efter seks strejker: Fyr dem!

Manglende forståelser for slagteri-ansattes strejke bunder i manglende forståelse for branchen og de ansattes forhold, mener tllidsmand Klaus Olesen. Foto: Morten Pape

Læsere om slagteri-arbejdere efter seks strejker: Fyr dem!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ansatte på Danish Crown i Horsens har strejket seks gange siden januar 2015. Seneste strejke har på avisens Facebook-side affødt både anerkendelse og hån. Branchen er speciel, og ikke alle kender den, siger tillidsmand.

Egebjerg: Slagteri-arbejdere på Danish Crowns svineslagteri i Egebjerg ved Horsens arbejder nu normalt. Men ugen igennem har produktionen flere gange været lammet pga. strejke. Denne uges konflikt er den sjette siden januar 2015, og omtalerne fra ugens arbejdsnedlæggelser har fået en del af avisens online-læsere til tasterne.

Det skorter hverken på opbakning eller det modsatte.

Sammenhold, solidaritet og respekt, lyder det blandt andet i kommentarerne under ugens artikler, og de sympatiserende skriver bl.a.: "Hvor er det fedt at se en tillidsrepræsentant stå op for sit folk". "I skal ikke finde jer i de venstre-bønder" og "Pas på jeres tillidsmand, og hold fast i kravet om undskyldning."

Men andre er i den anden grøft: "Arh, hold nu!" "Nu må de godt nok lige..." 

"Opfør jer som voksne anstændige mennesker", lyder en opfordring, og flere læsere bruger udtryk som "små børn" og "børnehave" om de strejkende.

Andre mener decideret, at slagteriarbejderne saver den gren over, de sidder på, eller er ved at skrive egen fyreseddel. Og der er også kontante opfordringer til ledelsen:

"Fyr dem!" "Skaf andre folk."

Konflikten er ovre: Nu slagtes der grise på fuldt blus

En helt speciel branche

Tillidsmand Klaus Olesen har fulgt debatten.

- Og hvis en tidligere slagteri-arbejder udtalte sig negativ om vores strejke, ville jeg have respekt for det. Men når folk, der ikke ved, hvad de snakker om, skriver, at vi skal fyres, tager jeg det ikke så tungt, siger han.

Slagteribranchen er en helt speciel branche, siger han og uddyber:

- Det er en af de hårdeste brancher, når det gælder f.eks. arbejdsskader, nedslidning og belastning, og den er meget presset i øjeblikket. Når man arbejder på akkord, udvikler der sig en speciel kultur. Det skal gå stærkt, og der knokles hårdt af alle. Derfor gør det ondt, når der kræves endnu mere, eller hvis der er udsigt til at miste goder, fordele eller løn.

Klaus Olesen ved, at nogle mener, slagteriarbejderne strejker for meget. Selv mener han også, at én strejke er én strejke for meget, men det kan blive nødvendigt, og de slagteri-ansatte strejker kun, når de ser det som eneste udvej, understreger han.

- Det er også en branche, hvor bølgerne historisk er gået højt, og i 80'erne blev der måske strejket, hvis der var solstrejf på himlen. I dag bliver der strejket i afmagt og frustration. Der er grænser for, hvad man skal finde sig i, siger han.