Krofatter åbner "street food"-restaurant med farfarmad

Visti Ernstsen har i 41 år drevet Korning Kro, men har nu begivet sig ud på et nyt eventyr med Vestvejen Streetfood. Hans søn er ved at overtage kroen. Foto: Morten Pape

Krofatter åbner "street food"-restaurant med farfarmad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Manden bag Korning Kro har for nylig slået dørene op til Vestvejen Streetfood på Orionvej, hvor der både serveres fastfood og farfarmad.

Horsens: Karbonader, tarteletter og schnitzel er måske ikke det, de fleste forbinder med street food, men det er, hvad der venter en i Vestvejen Streetfood, som åbnede 1. februar.

Her kan man både finde fastfood og veltilberedt farfarmad, som ejeren Visti Ernstsen kalder det. Det er gammeldags mad, som mormor ville lave den.

- Men jeg kan jo aldrig blive mormor, og jeg har fire sønner, så jeg kan kun blive farfar, siger han og griner.

Visti Ernstsen har i 41 år stået i spidsen for Korning Kro, men den er hans søn ved at overtage, så nu har Visti Ernstsen helliget sig street food-projektet.

- Kroen og street food'en er som dag og nat. På kroen ved vi, hvornår der bliver holdt sølvbryllup, og så er alt tilrettelagt til dagen. Her kan det pludselig bare vælte ind med folk, fortæller han.

Kroen og street food'en er som dag og nat. På kroen ved vi, hvornår der bliver holdt sølvbryllup, og så er alt tilrettelagt til dagen. Her kan det pludselig bare vælte ind med folk.
Visti Ernstsen
I efteråret solgte Henriette Ørskou Carlsen (t.h.) grillbaren Pit Stop Torsted, og nu står hun  bag disken på Vestvejen Streetfood med Jane Christensen (t.v.), som også har en fortid ved grillbaren i Torsted. Foto: Morten Pape
I efteråret solgte Henriette Ørskou Carlsen (t.h.) grillbaren Pit Stop Torsted, og nu står hun bag disken på Vestvejen Streetfood med Jane Christensen (t.v.), som også har en fortid ved grillbaren i Torsted. Foto: Morten Pape

Blev løbet over ende

Visti Ernstsen serverer blandt andet smørrebrød, stjerneskud og dansk bøf med brun sovs, for det er det, han oplever, kunderne vil have.

- Det er kromad med sjæl og smag i, og det er det, folk mangler. Vi er blevet løbet over ende herude, og folk har stået i kø, lyder det.

Vestvejen Streetfood ligger på Orionvej og beskæftiger fem til seks ansatte, heriblandt to tidligere medarbejdere fra grillbaren Pit Stop Torsted.

Vestvejen Streetfood ligger på Orionvej, hvor et et nyt industrikvarter er ved at skyde op. Foto: Morten Pape
Vestvejen Streetfood ligger på Orionvej, hvor et et nyt industrikvarter er ved at skyde op. Foto: Morten Pape

Sagde først nej

Ideen om Vestvejen Streetfood kom fra Michael Mortensen, der er indehaver af HM Entreprenør. Virksomheden flyttede for nylig fra Glud til Orionvej i Horsens, og her er et nyt industriområde ved at skyde op.

Michael Mortensen har længe været kunde ved Korning Kro, og han var ikke i tvivl om, at det var Visti Ernstsen, der skulle stå i spidsen for et spisested i området.

- Først sagde jeg nej, for jeg var ikke klar til det. Men jeg kan godt se, at vi kan tilføre byen en mulighed for at få farfarmad til fornuftige penge. Folk mangler et sted, hvor de kan få mad til fornuftige priser, og hvor det ikke kun er fastfood, siger Visti Ernstsen.

Krofatter åbner "street food"-restaurant med farfarmad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce