Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kommune vil skærpe tilsynet med havbrug

Hedensted Kommune vil fortsat søge svar på spørgsmålene om omfanget af Hjarnø Havbrugs opdræt af sølvlaks. Arkivfoto

Kommune vil skærpe tilsynet med havbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hedensted Kommune har endnu ikke fået de ønskede oplysninger om Hjarnø Havbrugs opdræt af sølvlaks.

Hjarnø: Øget kontrol af Hjarnø Havbrug ser ud til at blive en konsekvens af, at havbruget ikke har givet Hedensted Kommune fyldestgørende svar på en række spørgsmål om virksomhedens opdræt af sølvlaks.

På et møde i teknisk udvalg i denne uge blev sagen drøftet, og her var der blandt politikerne enighed om to tiltag, fortæller udvalgsformand Lene Tingleff (V).

- Vi er enige om, at der er brug for nærmere dialog. Vi er ved at sætte et møde op, hvor jeg, næstformand Steen Christensen (S), fagfolk fra kommunen og havbruget skal deltage, siger hun og fortsætter:

- Vi er også kommet frem til, at vi vil lægge op til et skærpet tilsyn med havbruget.

Havbrugs svar er utilstrækkeligt: Kommune kræver flere oplysninger
Sagen opsummeret
Lystfiskere fik i sensommeren sølvlaks, der er en fremmed art i danske farvande, på krogen. De har siden vist sig formentlig at komme fra Hjarnø Havbrug.Ifølge havbruget er der blevet udsat 15.000 sølvlaks i januar 2017, og i marts skete et udslip på 200 fisk.

Danmarks Sportsfiskerforbund mener, der er blevet opdrættet mange flere sølvlaks, fordi havbruget har importeret hele 500.000 sølvlakse-æg. Forbundet mener, at havbruget har givet forkerte oplysninger og sandsynligvis har produceret flere fisk og udledt mere kvælstof, end der er givet tilladelse til.

I november bad Hedensted Kommune, der er tilsynsmyndighed, havbruget redegøre for virksomhedens opdræt af sølvlaks. Kommunen er af havbrugsmodstandere blevet kritiseret for mangelfuldt tilsyn.

Mangler informationer

Udvalgsformanden forklarer, at det skærpede tilsyn skal ses som udtryk for, at kommunen tager anklagerne mod havbruget alvorligt, og at kommunen ikke kan bevare den høje tillid til havbruget, når virksomheden ikke bidrager med nok oplysninger om antallet af sølvlaks, der er blevet opdrættet.

- Vi mangler informationer om mængder, og det kan have relation til udledningen (af kvælstof og fosfor, red.), hvor vi er myndighed, siger Lene Tingleff.

Havbruget, der indtil videre har stået fast på, at tilladelserne til opdræt af sølvlaks er i orden, er også blevet et emne i Miljø- og Fødevareministeriet.

Ministeriet vil på baggrund af spørgsmål, som folketingsmedlemmet Christian R. Madsen (S) har stillet, afklare, hvilke tilladelser, der kræves for opdræt af sølvlaks.