Klumme: Jeg går ind for børnearbejde

Poul Guldborg. Pressefoto

Klumme: Jeg går ind for børnearbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En seksårig pige i Vietnam, der sidder i 14 timer om dagen og syer læderfodbolde med sine små fingre.

En 10-årig dreng, der står med bare ben - i Bangladesh - i et kemikaliefyldt kar, der indfarver billige t-shirts til den vestlige verden. En 12-årig chilensk dreng, der tilbringer størstedelen af sin vågne tid dybt nede i en støvet kobbermine.

Går du virkelig ind for den slags, Poul Guldborg?

Inden jeg modtager vrede mails fra Red Barnet, Børns Vilkår og Amnesty International - og inden rabiate aktivister sviner mig til på nettet, klæder sig ud som børneslaver og lænker sig til min cykel - så skal der lyde et højt og rungende NEJ! Jeg går IKKE ind for den slags udnyttelse af børn. Børn skal gå i skole, og de skal kun have arbejde af en karakter og i et omfang, som de på ingen måde lider under.

Klummen
Poul Guldborg er indehaver af virksomheden Guldborg Unlimited ApS. Han hjælper - via rådgivning, kurser og foredrag - alt fra internationale koncerner til helt små virksomheder med at trænge igennem med deres budskaber og at få glade og tilfredse kunder.Har du kommentarer til denne klumme, er du velkommen til at sende dem til kontakt@guldborg.nu

Færre har fritidsarbejde

Beskæftigelsesministeriets tal for 2018 viser, at der er en svagt faldende tendens i antallet af børn, der har fritidsarbejde. Det er en skam, for det er ikke kun lønnen børn og unge tager med sig hjem fra fritidsjobbet.

De får konkrete færdigheder - de lærer at begå sig socialt på en arbejdsplads - de udbygger deres netværk - de lærer at tackle udfordringer og at tage ansvar - de lærer, at der er brug for dem, og at de skaber værdi for andre.

Og sidst men ikke mindst - de kommer foran i køen, når de skal ud på det rigtige arbejdsmarked som voksne. For mange arbejdsgivere foretrækker kandidater, der allerede har bevist, at de fungerer på en arbejdsplads.

Studinen i Fritzl-kælderen

Jeg har haft fornøjelsen af at sidde i flere ansættelsesudvalg i det offentlige og i det private erhvervsliv. På et tidspunkt havde jeg indkaldt en kvinde, der var først i 20'erne, til en samtale om et barselsvikariat.

Hun havde skrevet en motiveret og fuldstændig fejlfri ansøgning. Hun havde gennemført sin uddannelse på rekordtid, og hun havde også sendt sit eksamensbevis med. Et eksamensbevis hvorpå der var flere 12-taller, end der er græsstrå på en mellemstor fodboldbane.

Vi kom ikke langt ind i samtalen, før det gik op for mig, at pigen havde tilbragt hele sin ungdom "lænket" til et skrivebord med næsen nede i skolebøgerne i forældrenes kælder. Og hun sad der stadig.

Det forklarede måske også, hvorfor hun var relativt bleg. Hun havde aldrig passet et barn, haft et rengøringsjob, gået med aviser, skubbet kundevogne i et supermarked eller været opvasker i en restaurant.

Og hun havde heller aldrig været engageret i en idrætsforening eller i andre fritidsaktiviteter, der kunne bevise, at hun rent faktisk kunne fungere sammen med og forstå andre mennesker. Mit valg faldt på en anden ansøger, som havde et noget mere beskedent gennemsnit, men som gennem sit CV kunne dokumentere, at han havde forskellige erfaringer.

Han var et "helt menneske"- og levede et aktivt liv. Og jeg fortrød aldrig mit valg. Den mandlige vikar er siden blevet til en af de mest værdsatte og vellidte medarbejdere af både kolleger og kunder i den store organisation, han arbejder for i dag.

Hvordan det er gået 12-tals-pigen fra Fritzl-kælderen, ved jeg ikke. Men jeg håber, hun har fundet sin hylde.

Kan du bruge en kost?

En af mine kunder har indført en koste-test i sin ansættelsesprocedure. Hans metode går ganske enkelt ud på at spørge ansøgeren, om han eller hun kan finde ud af at feje med en kost.

Han finder ligefrem kosten frem nogle gange, og beder ansøgeren om at feje virksomhedens gulv. Og der findes faktisk nogle mennesker, der ikke kan feje med en kost, fortæller han.

Og når de ikke kan det, så mangler der sikkert også andre grundlæggende kompetencer er hans filosofi. At feje gulve er en relevant opgave i hans virksomhed.

Ansøgernes reaktion på koste-testen fortæller ham meget. Hvis ansøgeren vægrer sig ved at skulle bruge kosten, så er han eller hun nok heller ikke villig til at påtage sig de mindre attraktive opgaver i organisationen.

Curlingmor med til jobsamtale

Men nogle andre, der til gengæld forstår at svinge kosten, er vor tids curling-forældre, der behændigt fejer enhver forhindring foran deres poder væk. Lille Xenia på 19 bliver kørt de 1,2 kilometer til badminton i bragende solskin. Far fylder sin datters køleskab på værelset op med breezere og Mokai og henter hende og veninderne i byen klokken 04.30 - hver eneste weekend.

Og mor støvsuger fortsat lille Philip på 26's værelse og smører hans madpakke. Han bor stadig hjemme, mens han er i gang med sidste semester på universitet.

Intet under at en del unge i dag mangler de mest basale færdigheder som at kunne programmere en vaskemaskine og at gøre et wc rent, når de flytter hjemmefra.

En af mine døtre var på et tidspunkt souschef i en dagligvarebutik. Hun skulle have en ung mand til samtale, og hans mor havde været så flink at køre ham hen til butikken, og det var der jo ikke noget forgjort i. Men moderen fulgte også sønnen helt ind i butikken og præsenterede ham for min datter.

Det var i sig selv i overkanten, tænkte hun, men da curling-moderen så også gjorde anstand til at følge med ind til samtalen, så spurgte min datter:

- Undskyld, men hvad skal du?

- Jeg skal da med til samtalen, lød det helt naturligt fra curling-mor.

Det kom hun så ikke, hvilket hun fandt dybt urimeligt. Men nu var det jo nok også hende, der havde skrevet sønnikes ansøgning, og så var det vel kun rimeligt, at hun også tog samtalen.

Fritidsjobs er læring for livet

I min egen barndom, ungdom og studietid, har jeg haft masser af fritidsjobs - og hver gang har jeg lært noget særligt. Ikke kun at møde til tiden, følge ordrer og tage ting af mig selv.

I mit første job som avisbud lærte jeg at tilrettelægge ruten, så jeg kunne gennemføre den på kortest tid. Som flaskedreng lærte jeg at løfte tunge ting uden at skade ryggen. Som bud og skraldespandstømmer i et revisionsfirma lærte jeg, at man skal behandle alle ansatte i en organisation med respekt.

Nogle medarbejdere smed for eksempel madrester og plastikkrus med kold kaffe i den papirkurv med dokumenter, jeg skulle makulere. Det var ulækkert, bøvlet og makuleringsmaskinen risikerede at tage skade. Andre sorterede affaldet rigtigt og talte med mig som en ligestillet - og en af de sidstnævnte reviderer, af samme grund, min virksomheds regnskaber i dag.

Som DJ på et diskotek lærte jeg, at det er klogt at spille den samme sang flere gange i træk, når en flok fulde og voldelige fiskere VIL høre den, og dørmanden, der skal beskytte én, er flygtet. I jobbet som dørmand lærte jeg senere, at man nedbringer antallet af konflikter med gæsterne til det halve, hvis man undlader at kalde sig dørmand eller udsmider - men i stedet bruger titlen "kundeplejer".

Som ungdomsskolelærer og senere hjælpelærer på journalisthøjskolen opdagede jeg, hvilken glæde det er at give sin viden videre til andre. Og som handicaphjælper lærte jeg, at selvom man er lam fra halsen og ned, sidder i kørestol og bruger respirator, så kan man sagtens nå de mål man sætter sig, bidrage aktivt til samfundet, finde kærligheden og leve et helt fantastisk liv.

Meget af den viden og de kompetencer, jeg erhvervede dengang, bruger jeg i mit arbejde og liv den dag i dag. Så ja tak til børnearbejde - når bare det foregår efter den fornuftige lovgivning, vi har på området i Danmark.

Klumme: Jeg går ind for børnearbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce