Kelsen i retsag om det kinesiske marked

Der er kamp om småkagemarkedet i Kina. Kelsen og Danisas mødes nu i retssalene. Arkivfoto

Kelsen i retsag om det kinesiske marked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To store danske småkageproducenter kæmper om at sælge småkager til Kina. Kelsen Group og Danisa er røget i totterne på hinanden.

Nr. Snede: To danske småkagegiganter slås mod hinanden i retssalene.

Begge virksomheder satser på det lukrative kinesiske marked, og derfor holder de to virksomheder og konkurrenter nøje øje med hinanden.

Det er den lokale småkageproducent Kelsen Group med hovedsæde i Nr. Snede og virksomheden Danisa, der ligeledes producerer småkager, der er røget i totterne på hinanden.

Det fremgår af en artikel mandag i dagbladet Børsen.

Ifølge Børsen har Kelsen i flere år kørt sag mod Danisas markedsføring i Kina, men nu går Danisa til modangreb ved at stævne Kelsen for falsk markedsføring i Hong Kong.

- Kelsen har via en Youtubeagtig kanal i Hong Kong fremstillet vores produkt som om, det er et uægte produkt og ikke svarer til de ingredienser, som er vist på den ingrediensliste, der sidder på produktet, og ikke er produceret in det land, som står på produktet, siger Danisas direktør, Erik Bresling til Børsen.

Adm. direktør i Kelsen, Brian Rønsholt, bekræfter over for Børsen, at virksomheden har nogle sager kørende mod det, han kalder en indonesisk konkurrent, men han vil ikke kommentere yderligere, så længe sagen kører.

Danisa har produktion i både Danmark og Indonesien.

Kina er et lukrativt marked for danske småkager. Arkivfoto
Kina er et lukrativt marked for danske småkager. Arkivfoto

En milliard

Kelsen Groups omsætning i finansåret 2016/2017 udgjorde 986 mio. kr., hvilket var mindre end året før, men nogenlunde på niveau med de foregående regnskabsår.Ifølge Børsen har Danisa en anslået omsætning på omkring 2. mia. kr. i Kina.

Kelsen Group er den største virksomhed i Nr. Snede med omkring 200 medarbejdere.

Virksomheden er ejet af det amerikanske fødevareselskab Campell Soup.

Campell Soup har som tidligere skrevet i Horsens Folkeblad sat småkagevirksomheden til salg.

Det skyldes, at den amerikanske virksomhed har ønsket at afvikle sin internationale virksomhed.

Kelsen i retsag om det kinesiske marked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce