Kelsen Group overvejer stadig byggeri i Nr. Snede

Hvert år fremstiller Kelsen Group med hovedsæde i Nr. Snede 25 millioner småkager. Produktionen skal stige, og måske skal der bygges en ny fabrik i Nr. Snede. Arkivfoto: Martin Ravn

Kelsen Group overvejer stadig byggeri i Nr. Snede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Småkagevirksomhed har forbedret sit resultat takket være effektiviseringer.

Nr. Snede: Småkageproducenten Kelsen Group A/S i Nr. Snede har stadig overvejelser om at udvide produktionen af smørbagte danske småkager. Det vil kræve et nyt produktionsanlæg i Danmark, da den amerikanske koncern Campbell, der ejer Kelsen Group, tidligere har slået fast, at danske småkager - "danish butter cookies" - skal laves i Danmark. Men ifølge dagbladet Børsen er det endnu ikke besluttet, hvor et nyt produktionanlæg skal ligge - og hvornår det skal bygges.

Ifølge den administrerende direktør i Kelsen Group, Brian Rønsholdt, bliver byggeriet formentlig placeret i Nørre Snede, hvor Kelsen Group i forvejen har den største småkageproduktion. Her har virksomheden også plads til en udvidelse. Men til Børsen understreger Rønsholdt, at det endnu ikke er besluttet, hvor et nyt produktionanlæg konkret skal placeres.

De nyeste tal fra Kelsen Group ser gode ud. Resultatet før skat er steget med 109 millioner kroner til 277 millioner kroner - det er en fremgang på over 60 procent, selv om omsætningen er faldet at par procent, oplyser Børsen. Forklaringen på, at Kelsen Group har fået en bedre bundlinje er, at effektiviteten i produktionen er blevet markant forøget.

Kelsen Group producerer årligt 25 millioner småkager på fabrikker i Nr. Snede og i Ribe. En stor del af produktionen afsættes i Kina og USA. Kelsen Group, der på landsplan har 350 medarbejdere på årsbasis, er en af de største arbejdspladser i Nr. Snede.

Kelsen Group overvejer stadig byggeri i Nr. Snede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce