Industrien i Horsens har valgt ny formand: Han skal afløse Carsten Wengel

Johannes Saugbjerg, adm. direktør for Vola A/S, er ny formand for DI Horsens. Arkivfoto

Industrien i Horsens har valgt ny formand: Han skal afløse Carsten Wengel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carsten Wengel, som har været formand for Dansk Industri Horsens siden 2016, har sagt farvel til Danish Crown, og det betyder også, at han nu overlader sine DI-poster til Vola-direktør Johannes Saugbjerg. Sidstnævnte træder samtidig ud af business-bestyrelse.

Horsens: Johannes Saugbjerg, adm. direktør for Vola A/S, er ny formand for Dansk Industri (DI) Horsens.

Det vedtog DI-bestyrelsen på et møde tirsdag aften, hvor der samtidig blev taget afsked med Carsten Wengel, som har været formand siden 2016. Carsten Wengel sagde for nylig farvel til Danish Crown, hvor han var fabriksdirektør i Horsens, og dermed har han ikke længere mandat til at repræsentere DI.

- Først og fremmest vil jeg sige, at vi alle i bestyrelsen er brandærgerlige over at have mistet en utrolig dygtig, ihærdig og vellidt formand som Carsten Wengel. Men sådan er vilkåret, siger Johannes Saugbjerg.

DI Horsens' bestyrelse i dag
  • Johannes Saugbjerg, Vola A/S (Formand)
  • Lars Nonbye, Ole Nonbye A/S (Næstformand)
  • Anders Brix, Schou-Fondet, Palsgaard A/S
  • Flemming Laursen, Ejvind Laursen A/S
  • Hans Schur, Schur International A/S
  • Jan J. Samuelsen, System TM A/S
  • John Riis, LGT Logistics A/S
  • Mikkel Krogslund Andersen, Nissens A/S
  • Thomas Iversen, Brimas A/S
  • Svend K. Andersen, HiFlux Filtrations A/S
  • Søren Munch, Hamlet Protein A/S
Carsten Wengel har stået i spidsen for DI Horsens siden 2016, men da han ikke længere er fabriksdirektør på Danish Crown i Horsens, har han ikke længere DI-mandat. Arkivfoto
Carsten Wengel har stået i spidsen for DI Horsens siden 2016, men da han ikke længere er fabriksdirektør på Danish Crown i Horsens, har han ikke længere DI-mandat. Arkivfoto

Vil arbejde for større kage

Den ny formand er klar til at arbejde videre i Carsten Wengels spor, siger han.

- Jeg overtager et rigtig godt stykke arbejde, som vi i bestyrelsen nu vil arbejde videre med. Vi ændrer ikke den strategi, vi har, fastslår Johannes Saugbjerg.

Han vil bl.a. have fokus på fortsat god dialog mellem de fire kommuner, DI Horsens repræsenter - Horsens, Hedensted, Odder og Samsø.

Dertil kommer arbejdet med mange brede emner, hvoraf noget er mere konkret end andet, men højt på listen står udvidelsen af den østjyske motorvej, fortæller han.

- Tre spor på E45 er et langt sejt træk, og heldigvis er vi ikke ene om den kamp, og vi er i god dialog med andre interessenter.

- Generelt har vi i DI heller ikke fokus på, hvordan kagen deles, men i stedet fokus på at gøre kagen større. Vi arbejder ud fra den overordnede vision, at hvis der bliver skabt gode vilkår for virksomhederne, kan de bedre skabe vækst og arbejdspladser - dermed skabes større beskatnings-afkast, som giver råd til den velfærd, vi alle går ind for, forklarer Johannes Saugbjerg.

Døgnet har kun 24 timer

Johannes Saugbjerg overtager også Carsten Wengels DI-mandat i Horsens Alliancen.

Til gengæld siger Vola-direktøren farvel til Business Horsens, hvor han har siddet i bestyrelsen som DI's udpegede repræsentant.

- Jeg må bare erkende, at døgnet kun har 24 timer, og jeg tror på, det er bedre, hvis vi kan dele arbejdet. Business Horsens er en vigtig del af erhvervsarbejdet i Horsens, så det skal repræsenteres af en, der også har tiden til det, og vi vil snart udpege en god mand eller kvinde til posten, siger han.

Supplerer op i bestyrelsen

På samme vis skal der findes nye medlemmer til den lokale DI-bestyrelse, som nu altså er blevet en mand mindre. Sidste forår fratrådte desuden Jan Løkken, da han også fratrådte sin direktørstilling på Horsens-virksomheden West Pharmaceutical.

- Der er ikke regler om et bestemt antal, så vi tænker, at vi gerne vil supplere op med to-tre personer. Vi vil helst have alle de kommuner, vi dækker, godt repræsenteret, siger Johannes Saugbjerg.

Nyvalg til bestyrelsen vil ske i forbindelse med årets generalforsamling, som er fastlagt til 15. maj, tilføjer han.

Industrien i Horsens har valgt ny formand: Han skal afløse Carsten Wengel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce