Industrien har brug for flere unge: Disse særlige briller giver dem en smagsprøve på mulighederne

VR-brillerne skal give flere unge en viden om, hvad man laver som smed eller industritekniker. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Industrien har brug for flere unge: Disse særlige briller giver dem en smagsprøve på mulighederne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med særlige briller kan elever på Learnmark Tech nu begynde at betjene komplicerede og dyre maskiner i et virtuel miljø, så de minimerer risikoen for at lave fejl i den virkelige verden.

Horsens: Nu skal smede- og industritekniker-elever i Horsens have mulighed for at træne teknikker og betjene maskiner virtuelt.

Det skal ske med etableringen af et såkaldt Virtual Reality (VR)-center på erhvervsskolen Learnmark Tech i Horsens. I centeret skal man ved hjælp af særlige VR-briller kunne simulere realistiske arbejdsgange ved maskiner. Det foregår altså i et virtuelt univers, som eleverne ser gennem de særlige briller, og på den måde kan de nu træne helt uden risiko.

Eleverne er dermed bedre klædt på, når de senere skal til at arbejde med de fysiske maskiner.

Centret sikrer ikke bare uddannelserne et markant løft, men gør dem også attraktive for endnu flere unge, der står over for at skulle vælge uddannelsesretning, mener Kim Clausen, afdelingschef på Learnmark Tech.

- Med VR-træningscentret får vi en enestående mulighed for at vise, hvordan eksempelvis en industritekniker arbejder, siger han i en pressemeddelelse.

- Som det er nu, oplever vi, at unge i lokalområdet end ikke ved, hvad en industritekniker er, og hvordan skal de så overhovedet komme til overveje at gå i den retning. Nu kan vi allerede, når vi møder de unge i grundskolen, få dem til at træde ind i en simuleret industritekniker-hverdag med brug af højteknologiske maskiner og robotter. Det betyder en helt anden identifikation for de unge, siger han.

Det er en gave til eleverne, at de kan teste sig selv i det virtuelle rum for så bagefter at være langt mere sikre, når de håndterer de fysiske maskiner.
Ulrik Kragh, formand for foreningen Insero Horsens
VR-teknologien
  • Virtual Reality, som forkortet kaldes VR, er en teknologi, der gør det muligt for brugeren at virke i et computer-simuleret miljø.
  • VR-miljøer kan vises på en computerskærm eller oftest gennem specielle stereografiske display, f.eks. i form af briller - kaldet VR-briller.
  • Ved hjælp af forbedret 360 grader kamera-teknologi kan man i dag bruge VR på en helt ny måde i undervisningen. 360 grader video gør det muligt for brugeren at føle, man træder ind i en verden, hvor man selv er til stede.
  • Teknologien har de senere år vundet frem i flere og flere undervisnings-situationer.

Støttet af Insero

Det ny VR-center, som Learnmark Tech forventer at tage i brug i januar, fødes i et samarbejde mellem Learnmark, VIA University College, Horsens og Hedensted kommuner samt en række lokale virksomheder.

På grund af træningscentrets store potentiale har bl.a. foreningen Insero Horsens valgt at bridrage til projektet og sætte fart på udviklingen, mens den resterende finansiering sikres, oplyser Insero Horsens i en pressemeddelelse.

Insero-formand Ulrik Kragh tror på, at VR-centret er en god investering for Horsens:

- Horsens har en stolt tradition for industrivirksomheder, men vi kan se, at de lokale virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft. Når de tekniske uddannelser samtidig har svært ved at tiltrække nye elever, er der brug for nytænkning, så vi bevarer konkurrencedygtigheden i det lokale erhvervsliv. Her rummer det ny træningscenter et enormt potentiale, udtaler han.

Målet er, at det færdige VR-center skal bestå af 60 arbejdsstationer.

Industrien har brug for flere unge: Disse særlige briller giver dem en smagsprøve på mulighederne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce