Hundehotel i gammel skole

Ægteparret Aino og Poul Bay Pedersen er nu klar til at åbne deres hundepension i Klovborg på den gamle skoles grund. Projektet har været undervejs i længere tid, og billedet her er taget i juni sidste år. Foto: Søren E. Alwan

Hundehotel i gammel skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Poul Bay Pedersen fra Klovborg åbner nu Klovborg Hundeferiehotel. Der er allerede booket godt op i den nye hundepension.

Klovborg: Søndag 18. marts åbner en ny og ganske unik virksomhed i Klovborg. Et hundeferiehotel, der er indrettet i en gammel skole.

Indehaveren er hunde-entusiasten Poul Bay Pedersen, der på søndag slår dørene op til åbent hus fra klokken 13 til 16 på adressen Gl. Skolevej 5b i Klovborg.

Det er en adresse, som nok især de lidt ældre indbyggere i Klovborg kender, da stedet tidligere var byens skole. Men hvor der engang sad mere eller mindre uvorne elever i den gamle skolestue, så bliver det nu hundene, der kommer på "skolebænken".

Det har taget tid at få alle tilladelser på plads, men nu er Klovborg Hundeferiehotel - en lille hundepension med plads til otte hunde ad gangen - blevet godkendt af de forskellige myndigheder, blandt andet kommunen og Fødevarestyrelsen.

- Vi har allerede næsten booket op til både påskeferien og sommerferien, så det skal nok blive en succes, siger 63-årige Poul Bay Pedersen, der driver Klovborg Hundeferiehotel sammen med hustruen Aino.

Poul Bay Pedersen havde oprindeligt søgt om at få plads til 13 hunde, men de strikse myndigheder har foreløbig kun sagt ja til otte pladser.

Men så er der rigtig god tid til at få tæt kontakt hver hund, og alle hundene bliver snakket med og børstet hver dag, understreger Poul Bay Pedersen, der selv har en hund af racen samojedespids.

Store og små hunde

Der er plads til både små og store hunde.

- Vores båse er godkendt til hunde op til 40 kilo, og to af båsene er endda godkendt til hunde over 40 kg. Båsene er fordelt på to afdelinger. En afdeling til små eller stille hunde og en afdeling til de mellemstore og store hunde, oplyser han.

Alle båse har direkte udgang til en lille separat udendørs løbegård.

- Vi har også en mini-hundeskov og en stor indhegnet have, hvor hundene kan løbe og lege med hinanden eller med os mennesker, fortæller Poul Bay Pedersen og tilføjer, at hundene desuden kommer på daglige gåture på de omkringliggende marker.

Hundehotel i gammel skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce