Hotelchef er ikke imod butiksplan: - Men der skal tages hensyn

- Vi ved ikke, hvordan vores gæster vil reagere på det, hvis der kommer en butik. Men får man det lavet lækkert og på en måde, så det ikke generer, så tror jeg ikke, vi får de store problemer, siger Alexander Mateev, daglig leder, Hotel Juelsminde Strand. Foto: Michael Svenningsen

Hotelchef er ikke imod butiksplan: - Men der skal tages hensyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støjgener vil være den største bekymring ved at få en dagligvarebutik som nabo, fortæller leder af Hotel Juelsminde Strand, Alexander Mateev.

Juelsminde: På Hotel Juelsminde Strand har planerne om en dagligvarebutik naturligt nok været et samtaleemne, siden sagen kom på politikernes dagsorden i august.

Det er ikke begejstring, der præger de reaktioner, den daglige leder Alexander Mateev er blevet mødt med.

Selv er han hverken for eller imod på nuværende tidspunkt.

For ham handler det om at sikre sig, at der tages hensyn til hotellet, hvis der gives grønt lys.

- Det, jeg tænker mest på, er, hvordan det vil påvirke os i forhold til larm. Der kommer en butik i vores baghave, og den vil ligge op mod mine dyreste værelser. Jeg håber, det bliver sådan, at der ikke må ske varelevering om natten, siger han.

Det er dejligt, at der tænkt over, at der er hotel i baghaven. Det er jeg rigtig glad for. Men noget af det er ikke så konkret. Hvad er minimale gener? Hvem tager beslutningen om, hvad det er?
Alexander Mateev, daglig leder, Hotel Juelsminde Strand

Ingen natteleveringer

Lokalplanforslaget fjerner umiddelbart bekymringen om nattestøj. Der vil ikke ske vareindlevering om aftenen eller natten, fremgår det klart.

Helt støjfrit naboskab garanterer forslaget ikke. Støjgrænser for området skal overholdes, men "minimale gener" i forhold til vareindlevering kan forekomme.

- Vareindleveringen er dog placeret på en måde, så de medfører mindst mulige gener for omgivelser og naboer, fremgår det.

Om butikken som bygning fremgår det, at den skal opføres i blankt murværk i mørke eller rødlige farver, og at den vil indpasse sig i bymiljøet med hotellet.

Vil vide mere

Det er betryggende, men også spørgsmålsvækkende læsning for Alexander Mateev.

- Det er dejligt, at der er tænkt over, at der er hotel i baghaven. Det er jeg rigtig glad for. Men noget af det er ikke så konkret. Hvad er minimale gener? Hvem tager beslutningen om, hvad det er? Spørger han.

Hotelchefen vil gerne inddrages og høres om hotellets ønsker og bekymringer i sagen. Med høringsfasen har han fået muligheden for at give sit besyv med, inden en beslutning træffes.

- Det handler om at få så meget indflydelse på det som muligt, så det passer til det, der er vores levebrød - gæsterne og driften af hotellet, siger Alexander Mateev, der glæder sig over ideen om etablering af en park ved siden af butikken.

Hotelchef er ikke imod butiksplan: - Men der skal tages hensyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce