Horsens-virksomhed scorer ny stor-kunde og polstrer sig til fremtiden

Morten Jønsson er indhaver af Horsens Polstring, som han driver sammen med hustruen Birgitte. Privatfoto

Horsens-virksomhed scorer ny stor-kunde og polstrer sig til fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nogle opgaver er tabt til udlandet, men andre er kommet til, og derfor er der fortsat gang i hjulene hos Horsens Polstring. Så meget, at der er investeret i en ny tilbygning, som netop er taget i brug.

Horsens: Design-sofaer fra Esbjerg-producenten Bruunmunch Furniture bliver nu polstret i Horsens hos virksomheden Horsens Polstring.

Det bekræfter indehaver Morten Jønsson, som med samarbejdet tager endnu et skridt ind på et nyt arbejdsområde.

- Vi er mest kendt for at polstre og producere til det, der hedder kontraktmarkedet.

Det vil sige møbler til stort set alt andet end private.

- Men med flere nye kunder har vi bevæget os mere og mere ind på boligområdet, fortæller direktøren.

Horsens Polstring
Har rødder tilbage til 1968, da den nuværende direktør, Morten Jønssons far, stiftede virksomheden Møbeldoktoren i Torsted.

Morten Jønsson overtog virksomheden i 1994 og ændrede virksomhedens navn til Horsens Polstring.I dag har virksomheden til huse på Sandøvej 11 i et domicil, hvor de oprindelige 2000 kvm netop er udvidet med ca. 350 kvm.Bruttofortjenesten var sidste år ca. 8,5 mio. kr. Virksomheden offentliggør ikke sin omsætning.
Virksomheden, der har eksisteret siden 1968, polstrer i dag flere møbler til det private boligmarked end tidligere. Arkivfoto
Virksomheden, der har eksisteret siden 1968, polstrer i dag flere møbler til det private boligmarked end tidligere. Arkivfoto

Erstatter tabt omsætning

Bruunmunch har i løbet af tre år solgt møbler for mere end 20 mio. kr. til lande som Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Danmark, skriver branche-mediet Wood Supply.

En kunde af den størrelse er af stor betydning for Horsens-virksomheden, fastslår Morten Jønsson, som på den baggrund mener at have reddet et antal arbejdspladser.

- Vi har på kontraktmarkedet tabt næsten 20 pct. af vores omsætning, fordi det er overtaget af konkurrenter i udlandet. Men fordi vi nu har byttet de tabte opgaver ud med noget andet, bliver lussingen ikke så stor, siger direktøren.

Derfor er der nu som tidligere ca. 20 arbejdspladser i virksomheden, fortæller han.

Tilbygning og underskud

Virksomheden polstrer fem sofa-serier for Bruunmunch, og det kræver plads både i produktionen og på lageret.

- Langt mere plads end de skærmvægge, vi tidligere har arbejdet med. Men heldigvis så vi dette scenarie i kikkerten, så da det viste sig at holde stik, havde vi allerede pladsen klar, siger Morten Jønsson.

En ny tilbygning på 350 kvm er netop taget i brug.

- Det er en investering, som har stor værdi for vores omstilling, siger Morten Jønsson, som overtog virksomheden fra sin far i 1994.

- Vi har løbende omstillet produktionen. Men ikke i så stor stil som nu, så jeg tror, at vi i år lander et underskud for første gang nogensinde.

Med investeringen og nye kunder føler han sig godt polstret til fremtiden - også til en eventuel ny finanskrise, siger han.

Nu er vi et brand

Flere møbeldesignere fra boligmarkedet har fundet vej til Horsens Polstring.

- Men vi taler helst ikke offentligt om vores kunder, med mindre det er noget, de selv melder ud, siger Morten Jønsson.

Til Wood Supply fortæller makkerparret bag Brrunmunch, at samarbejdet med Horsens Polstring er indgået for at styrke designhusets image. Tidligere var det et andet Horsens-firma, Danish Design Supply, der stod for opgaven, men dele af produktionen foregik dengang i Litauen, og det fik Bruunmunch til at skifte leverandør, skriver Wood Supply.

- Fremover skal det være endnu mere tydeligt, at Bruunmunch er dansk, kvalitet og præget af solidt, jysk håndværk, siger Jakob Munch til mediet.

Hos Horsens Polstring har Morten Jønsson givet møblerne en overhaling, så mere skum og mere træ nu styrker konstruktionen. Desuden er der flere fjedre for at øge komforten, fortæller direktøren, som er stolt af samarbejdet med den ny kunde.

- Det glæder mig, at vi er blevet et brand i sig selv - at det betyder noget for kunderne, at det er os, der står for polstringen, siger han.

Horsens-virksomhed scorer ny stor-kunde og polstrer sig til fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce