Horsens mister 100 hotelværelser på et halvt år

Driften af Jørgensens Hotel gik konkurs og lukkede 18. december sidste år. For en uge siden kom det frem, at Hotel Danica har sidste åbningsdag 21. maj. Foto: Søren E. Alwan

Horsens mister 100 hotelværelser på et halvt år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brancheorganisationen Horesta tror ikke, at gæster med behov for overnatning i Horsens kommer til at gå forgæves, selv om Jørgensens Hotel er midlertidigt lukket, og Hotel Danica drejer nøglen om for bestandigt sidst i maj.

Horsens: Selv om der på et halvt år forsvinder 100 af de samlede 412 hotelværelser i Horsens, tror Horesta ikke, at folk kommer til at gå forgæves efter en seng.

Sådan lyder det fra Nadeem Wasi, der er medlemschef for branche- og arbejdsgiverorganisation med ca. 1800 danske virksomheder inden for hoteller, restauranter og turisme.

- Vi kan se på belægningsprocenterne for hotellerne i Horsens, at de ligger på 54,6 pct. Det er helt på niveau med de resterende hoteller i Region Midtjylland på nær Aarhus, hvor tallet hedder 65,5 pct. Belægningsprocenten fortæller, i hvor stor en del af tiden værelserne er lejet ud, og det ideelle er naturligvis 100 pct. Det er teoretisk muligt, men praktisk stort set umuligt. Selv for de mest attraktive hoteller i København, siger Nadeem Wasi til Horsens Folkeblad.

Der er med andre ord plads til flere overnattende gæster på Horsens' nuværende hoteller. Det største er Scandic Bygholm Park med 142 værelser, mens Hotel Opus har 129, Teaterhotellet 41 (12 af dem er lejligheder) og Hotel Danica 39. Derudover er der 70 værelser på Hotel Pejsegården i Brædstrup.

- Har I en hovedregel om, hvor mange værelser et hotel bør have? Evt. hvor stort et værelse bør være, hvis man vil øge sin attraktivitet?

- Nej. Det har vi ikke. Har man 100 værelser, hvor 70 af dem konstant står tomme, er det jo næppe en rentabel forretning. Det hele handler om at højne den føromtalte belægningsprocent. De mest succesfulde hoteller er dem, der formår at udnytte værelserne hele ugen ved at leje ud til erhvervsturister i hverdagene og private gæster i weekenderne. Det er en udfordring at favne så bredt, og derfor kan man se, at nogle satser på konference- og mødefaciliteter og store værelser, mens andre satser på mindre værelser og f.eks. wellness og gode restaurantoplevelser. Størrelsen på det enkelte værelser afhænger også meget af, hvor attraktivt området er, siger Nadeem Wasi.

Vi oplever, at folk er villige til at bo længere væk fra byen eller benytte andre muligheder for overnatning i de spidsbelastningsperioder, der er tale om ved f.eks. store koncerter. Indimellem må man tage, hvad man kan få.
Nadeem Wasi, medlemschef i Horesta

Horsens mister 100 hotelværelser på et halvt år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce