Horsens-mægler sælger sig ind i top fem

EDC Horsens Ejendoms Centret er Danmarks femte-bedst sælgende ejendomsmægler. Indehaver Alex Mandrup Paulsen sender rosen videre til sine medarbejdere. - De er yderst dedikerede, de arbejder benhårdt, siger han. Arkivfoto

Horsens-mægler sælger sig ind i top fem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indehaver Alex Mandrup Paulsen sender rosen videre til medarbejderne. De arbejder dedikeret i et benhårdt marked, siger han.

Horsens: Med et salg på i alt 299 boliger har EDC Ejendoms Centret på Strandkærvej i Horsens solgt sig ind i top fem over de ejendomsmæglere i Danmark, der har solgt flest boliger i 2017.

Det viser en opgørelse, som boligsiden.dk har lavet for finans.dk.

Og den placering er indehaver Alex Mandrup Paulsen rigtig godt tilfreds med.

- Det er vi meget stolte og ydmyge over, siger Alex Mandrup Paulsen, som sender fortjenesten videre til sine medarbejdere.

- Vi har nogle vanvittigt dygtige medarbejdere, som løfter som et hold. Vi har lokale folk, som ved, hvad de har med at gøre. Jeg tror bestemt, det betyder noget, at vi har medarbejdere, der bor fordelt over det meste af Horsens. Det betyder, at de er i berøring med de lokalsamfund, som de skal sælge boliger i, og det betyder alverden for tilliden, når man skal købe en bolig. Vi plejer at sige, at vi sælger mere end et hus. Vi sælger et helt område, siger han.

Boligsalg i Horsens
Top fem over antallet af solgte boliger i postnummer 8700 Horsens i 2017. Listen er lavet ud fra salgstal på boligsiden.dk.


1. EDC Horsens Ejendoms Centret, Strandkærvej 299

2. Nybolig Horsens, Vitus Berings Plads 194

3. Danbolig Horsens. Løvenørnsgade 174

4. EDC Ejendoms Centret, Nørregade 123

5. Home Horsens, Nørregade 117

Provinsen trækker op

I det hele taget er det - måske lidt overraskende - ejendomsmæglere fra provinsen, der gør det bedst, når det gælder antallet af solgte boliger.

Helt i top ligger en Danbolig-mægler fra Holbæk med et totalsalg på 474 boliger sidste år, mens også mæglere fra Vejle, Herning, Esbjerg, Silkeborg og Rønne har fundet vej ind i toppen af listen.

Det overrasker dog ikke Alex Mandrup Paulsen, at de primært er i provinsen, at de enkelte mæglere sælger mange boliger.

- Det er byer med stor udvikling og mange enheder. Og så er der flere om buddet i de større byer. Horsens er et område med masser af gang i boligmarkedet. Der bliver handlet mange boliger i Horsens, og man skal ikke tage fejl af, at der er benhård konkurrence. Det skærper os, siger han.

Nummer to på listen over de bedste sælgende mæglere i Horsens er Nybolig Horsens på Vitus Berings Plads, som sidste år solgte 194 boliger. Forretningen fusionerede ved årsskiftet med byens anden Nybolig-butik på Strandkærvej. De solgte sidste år 107 boliger.

Brødtekst

Horsens-mægler sælger sig ind i top fem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce