Hjørnebageriet genåbner tirsdag

Michael Brøndum (til højre) er ?gået i lære? hos Jimmy Sønderlund, der snart har været ansat i Hjørnebageriet i 30 år. Foto: Mikael Lund

Hjørnebageriet genåbner tirsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt bageri i Brande har fået ny ejer. Hjørnebageriet er overtaget af Michael Brøndum.

Brande: Efter den længste sommerferie i bageriets historie er Hjørnebageriet igen klar til at åbne på tirsdag, nu med ny ejer.

Ny indehaver af Hjørnebageriet er Michael Brøndum, der ikke ligefrem er ukendt med branchen. Frem til 1999 var han ansat i forældrenes bageri siden 1972, Wienerbageriet i Give. De sidste fem år var han medejer. Michael Brøndum er udlært et helt andet sted, nemlig hos Lauge Jørgensen i det hedengangne Torvets Bageri i Brande.

2. januar 2015 kunne Margit og Kurt Lund Nielsen fejre deres 40-års jubilæum som hjørnebagere, men allerede dengang var ægteparret på udkig efter en køber. Oprindeligt var planen, at bageriet skulle åbne igen efter endt sommerferie 31. juli, men Kurts sygdom satte en stopper for dette - og så kom der endelig gang i salgsprocessen.

- Det er gået stærkt, fortæller Michael Brøndum, som de seneste 12 år har arbejdet som fabriksbager på Dan Cake i Give - noget helt andet end at arbejde i et traditionelt bageri.

I lære

- Jeg står i lære hos Jimmy, griner han da også - der er lige lidt rust, der skal bankes af.

Foruden Jimmy Sønderlund fortsætter Hjørnebageriet med samme besætning på personalesiden som hidtil, og også navnet forbliver uændret - blot kommer der nye skilte på facaden.

Michael Brøndum lægger ikke skjul på, at opbakningen fra lillebror Torben, svigerinden Rikke og ikke mindst fætteren Morten, der driver to bagerier i Herning, har været afgørende for hans beslutning om at slå sig ned som selvstændig bager i hjembyen.

- Uden dem havde jeg ikke gjort det, fastslår han.

Nyt på hylderne

Lige nu er butikken ved at blive shinet op, og der kommer også flere nye ting på menuen. Først og fremmest en helt ny sandwich- og salatbar, men også langtidshævet brød kommer til at gøre sit indtog på hylderne.

Desuden planlægger Michael Brøndum, at pølsebrød og burgerboller til Karens Kaffevogn, som han overtog for et år siden, skal bages på hjørnet af Herningvej og Brandlundvej. Grillbaren genåbner i øvrigt også indenfor den nærmeste fremtid, når det igangværende vejarbejde er afsluttet, til den tid med ny bestyrer.

For Hjørnebageriets vedkommende holder Michael Brøndum i første omgang fast i mandag som ugentlig lukkedag, og umiddelbart efter nytår er det planen at lukke ned i to uger for at få udskiftet bageriets køle- og fryseanlæg.

Hjørnebageriet genåbner tirsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce