Grønt lys til lokalplan baner vejen for nye grunde til boliger og erhverv

Det nye lokalplanområde er delt op i tre delområder. Delområde et løber sammen med det oprindelige erhvervsområde. Delområde to er til boliger, og delområde tre skal være grønt område med regnvandsbassin. Kortmateriale: Horsens Kommune

Grønt lys til lokalplan baner vejen for nye grunde til boliger og erhverv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Søvind er der udsigt til flere grunde. Politisk udvalg har sagt god for forslag til ny lokalplan.

Søvind: Før jul besluttede byrådet i Horsens Kommune at købe 11.000 kvm jord i Søvind med en plan om, at der skal bygges boliger.

Nu er der udsigt til, at en anden del af kommunens jord i Søvind udstykkes til erhverv og boliger.

På plan- og miljøudvalgets møde tirsdag godkendte politikerne et forslag til lokalplan for et område nord på Haldrupvej og syd for Toftumvej i forlængelse af erhvervsområdet ved Mølbjerg.

- Der har været en forespørgsel på erhvervsjord, og det imødekommer vi med det her, men samtidig vil vi også gerne imødekomme lokalrådet i forhold til at have flere varer på hylderne. Der er jo kun nogle få grunde tilbage på Røde Mølle Banke, så derfor handler det om at have flere valgmuligheder, og der kommer endnu flere med boligprojektet bag ved det gamle mejeri, siger formand for plan- og miljøudvalget, Martin Ravn (V).

Lokalrådet har haft et ønske om flere udstykninger i Søvind, og det er bl.a. det ønske, som udvalget har prøvet at imødekomme.

- Vi er glade for, at der sker noget i Søvind, som lokalrådet og borgerne har efterspurgt. Det handler selvfølgelig meget om at kunne få flere børnefamilier til byen, så man på langt sigt kan bevare skolen, siger Martin Ravn.

Der har været en forespørgsel på erhvervsjord, og det imødekommer vi med det her, men samtidig vil vi også gerne imødekomme lokalrådet i forhold til at have flere varer på hylderne.
Martin Ravn (V), udvalgsformand

Tre delområder

Ifølge den foreslåede lokalplan må der bygges fire nye lagerbygninger på den del, der bliver udlagt til erhverv.

Der er lagt op til, at der skal etableres beplantningsbælter mellem erhvervs- og boligområdet. Der er desuden et lavbundsareal, der bliver udlagt til grønt område.

Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstation, regnvandsbassin og tekniske anlæg til områdets forsyning.

Lokalplanområdet er delt op i tre delområder. Mod syd kommer delområde 1 til at hænge sammen med det allerede eksisterende erhvervsområde. I delområde to i den nordøstlige del må der bygges åbent-lav byggeri eller tæt-lav byggeri i form af dobbelthuse med tilhørende haver og fællesarealer. Området må udstykkes til grunde på minimum 800 kvm ved åben-lave boliger og mindst 400 kvm ved tæt-lave boliger.

Delområde tre skal udlægges til rekreativt område inkl. et regnvandsbassin.

Der skal etableres en ny boligvej i området. Her har plan- og miljøudvalget godkendt vejnavnet Agervænget.Lokalplanforslaget skal nu i høring i fire uger.

Grønt lys til lokalplan baner vejen for nye grunde til boliger og erhverv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce