Frist til business-bestyrelse er udløbet: De vil ud, og de vil ind

Kristian E. Justensen, adm. direktør for Østbirk Bygningsindustri (Velux i Østbirk) samt Velterm i Brædstrup, stiller op til Business Horsens' bestyrelse uden modkandidater. Arkivfoto

Frist til business-bestyrelse er udløbet: De vil ud, og de vil ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er dømt fredsvalg, når Business Horsens i januar holder generalforsamling med valg til bestyrelse og detailhandelsudvalg. To bestyrelsesmedlemmer gik i december, og et går i forbindelse med generalforsamlingen - det giver tre ledige pladser, og tre nye kandidater har meldt sig klar til posterne.

Horsens: Et nyt ansigt har meldt sig klar til Business Horsens' bestyrelse og to til detailhandelsudvalget.

Det passer med antallet af ledige pladser, og dermed bliver der for første gang i tre år ikke kampvalg, når foreningen 15. januar holder sin årlige generalforsamling på Pejsegården i Brædstrup.

Ny kandidat til bestyrelsen er Kristian Ekknud Justesen, direktør for Velux i Østbirk og Velterm i Brædstrup, og han kan dermed træde ind på den bestyrelsesplads, som tidligere formand Finn Pedersen efterlod, da han 6. december trak sig.

Desuden er tre siddende bestyrelsesmedlemmer på valg, nemlig Preben Borregaard, DKI Logistics, Niels Valeur, VS Automatic, og Bo Ulsøe, Blunico. De modtager alle genvalg.

Efter Finn Pedersens exit blev Bo Ulsøe konstitueret som midlertidig formand, men når den ny bestyrelse er valgt, er det op til bestyrelsen at konstituere sig påny. Det sker samme aften umiddelbart efter generalforsamlingen.

Sådan er bestyrelsen sammensat
Business Horsens ledes af en bestyrelse på i alt 13 personer. Otte af dem vælges på generalforsamlingen - hvert år vælges fire for to år ad gangen.

Desuden er den til enhver tid siddende borgmester med i bestyrelsen, p.t. Peter Sørensen (S).

Dansk Industri Horsens og LO Horsens er også repræsenteret med hvert et medlem, som organisationerne selv udpeger.

Endelig er formand og næstformand fra Business Horsens' detailhandelsudvalg med i foreningens bestyrelse.

Detailhandelsudvalget består af syv medlemmer, som også vælges på generalforsamlingen for to år ad gangen. Ulige år er tre på valg, og lige år er fire på valg.

I 2019 vælges der dog fire til udvalget, fordi Peter Otto Nielsen er trådt af midt i sin valgperiode.

Umiddelbart efter generalforsamlingen er det op til både detailhandelsudvalg og bestyrelse at konstituere sig selv med valg af henholdsvis formand og næstformand.

Radiohandler ønsker ikke genvalg

Sammen med Finn Pedersen gik også Peter Otto Nielsen, der var formand for foreningens detailhandelsudvalg - og herfra udpeget til bestyrelsen som næstformand.

I forbindelse med generalforsamlingen siger detailhandelsudvalget også farvel til Vagn Christensen, Vagns Radio/Bang & Olufsen Horsens. Han er på valg i år, men ønsker ikke genvalg.

Dermed skal to nye repræsentanter vælges ind, og nye på valg er Anne-Mette Søe Paulsen, Eventyrsport, og Nikolaj West Andersen, Jack & Jones.

Desuden er Martin le Fevre, Hansen/Nissen, og Annette Hviid, Butik Hviid, på valg. De modtager begge genvalg.

Det nyvalgte detailhandelsudvalg konstituerer sig også umiddelbart efter generalforsamlingen, og ifølge vedtægterne indtræder både formand og næstformand i bestyrelsen.

Peter Otto Nielsen var formand, indtil han 6. december sagde farvel og tak, og Annette Hviid var næstformand. Nu er hun midlertidigt trådt til som formand, mens Mette Frost, Femina Lingeri, er midlertidig næstformand.

Spot på fremtiden

Generalforsamlingen holdes sædvanligvis i foråret, men på grund af uro i bestyrelsen er den i 2019 rykket frem til 15. januar.

Denne gang holdes den på Pejsegården i Brædstrup, og foreløbig har 148 medlemmer tilmeldt sig, oplyser Business Horsens.

Der er ikke indkommet forslag, som skal behandles på generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil borgmester Peter Sørensen sætte spot på fremtidens erhvervsfremme og på de kommende års udvikling af Horsens Kommune, og erhvervsdirektør Anders Killmann Petersen vil fortælle om planerne for et fremtidigt teknologisk laboratorium i Horsens.

Frist til business-bestyrelse er udløbet: De vil ud, og de vil ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce