Fortiden er værd at bevare

JC Tegn & Byg har arbejdet på at renovere bygningen på Nørregade siden efteråret. Foto: Søren E. Alwan

Fortiden er værd at bevare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JC Tegn & Byg er i gang med at renovere en gammel bygning på Nørregade. I løbet af nogle måneder bliver de første lejligheder klar, og beboerne får bl.a. en gårdhave ned mod åen.

Odder: Et gammelt skilt med før og nu-priser ligger på førstesalen i bygningen på Nørregade 59, hvor håndværkere har travlt med at lave lejligheder. Skiltet vidner om, at der har været farvehandel på adressen.

Her har også været en butik med jagt- og fiskeriudstyr samt et autoværksted, og bygherre Jon Christiansen er i gang med at finde ud af mere om bygningens fortid. På den anden side af Odder Å ligger det, der engang var Hotel Phønix.

- Det ser ud til, der engang var en trappe fra hotellet op til en teatersal i bygningen her. Vi prøver at bevare så meget som muligt. Ud mod åen laver vi en svævende bro, så man kommer til at kunne gå langs åen. Jeg vil gerne føre historien videre i ejendommen, og det er sjovt at bevare de gamle ting, siger Jon Christiansen.

Det betyder, at de tykke ydermure i den gamle bygning bevares, og der isoleres på den udvendige side. Der bliver også højt til loftet indvendigt, selv om et stykke af rummet mellem stuen og 1. sal bliver inddraget og brugt til ventilationsanlæg.

- Jeg er selv tømrer og bygningskonstruktør. Det er sjovt at skabe noget, at lave noget, der bliver godt. Det er nok derfor, vi vælger at renovere i stedet for at bygge nyt. Og så er den en videreudvikling af ejendomsselskabet, siger han.

OBS JC Tegn & Byg A/S
Jon Christiansen er femte generation i familiefirmaet, som blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet af Anders Christiansen.Jon Christiansen overtog firmaet 2007 og ændrede navnet til JC Tegn & Byg. I 2012 overtog firmaet Odder Bygge-Selskab.

Firmaet har murere, tømrere og malere og egen tegnestue, og det laver alt fra huse, tilbygninger, sommerhuse til liebhaverbyggeri. Det holder til på Strandvejen i Rørth.
Ud mod Odder Å bliver der lavet en halv-bro. Foto: Søren E. Alwan
Ud mod Odder Å bliver der lavet en halv-bro. Foto: Søren E. Alwan

Bliver gårdmiljø ud mod åen

Jon Christiansens selskab JC Ejendomme købte arealet for et års tid siden, og ombygningen begyndte i august. Der skal være 10 lejligheder i den gamle bygning, og når den er færdig, skal der laves en ny bygning ud mod Nørregade, hvor der også skal være 10 lejligheder.

- Så får vi lavet et lukket gårdmiljø ned mod åen. Det bliver et godt sted for beboerne, både børn og voksne. Lejlighederne forneden får en lille have, og foroven kommer der en bred altangang, siger Jon Christiansen.

Jon Christiansen ejer også JC Tegn & Byg, og det er praktisk at have et projekt som det i Nørregade at arbejde på i vinterperioden.

- Mange murere har vinterfri, fordi der ikke er noget arbejde. Men hvis folk passer deres arbejde hos mig, så beholder jeg dem, og så planlægger vi os ud af det. Vi kan gå ude og arbejde på de gode dage og være inde på de dårlige, siger Jon Christiansen.

Jon Christiansen holder af at renovere gamle bygninger med en historie. Foto: Søren E. Alwan
Jon Christiansen holder af at renovere gamle bygninger med en historie. Foto: Søren E. Alwan

Der skal være styr på tingene

Firmaet har været over 30 ansatte, men i dag er der omkring 20, og det skal gerne fortsætte på det niveau.

- Det er ikke så sjovt med for mange ansatte og for meget aktivitet, hvis man også gerne vil have lidt fri. 20 er et passende niveau, så kan vi overskue det og tjene lidt penge. Jeg kan bedst lide, der er styr på tingene, siger Jon Christiansen, der har to børn på 11 og 13 år.

Lejlighederne i den gamle bygning bliver mellem 60 og 108 kvm, og huslejen er ikke fastlagt endnu. Men Jon Christiansen har oplevet, at mange interesserede har henvendt sig.

- De første lejligheder bliver færdige omkring april, og de sidste op til sommerferien. Vi har mange skrevet op, og som det ser ud lige nu, kan vi lige så godt gå i gang med etape 2, når vi er færdige med det første. Jeg håber, det bliver omkring sommerferien, siger Jon Christiansen.

Foruden den gamle bygning skal der laves en ny ud mod Nørregade. Illustration: JC Tegn & Byg
Foruden den gamle bygning skal der laves en ny ud mod Nørregade. Illustration: JC Tegn & Byg
Beboerne får et gårdhave-miljø ned mod åen at hygge sig på. Illustration: JC Tegn & Byg
Beboerne får et gårdhave-miljø ned mod åen at hygge sig på. Illustration: JC Tegn & Byg
Den renoverede bygning ligger helt ned til Odder Å. Foto: Søren E. Alwan
Den renoverede bygning ligger helt ned til Odder Å. Foto: Søren E. Alwan
JC Tegn & Byg har 20 ansatte, og det passer godt til ejeren, Jon Christiansen, som har prøvet at have endnu flere på lønningslisten. Foto: Søren E. Alwan
JC Tegn & Byg har 20 ansatte, og det passer godt til ejeren, Jon Christiansen, som har prøvet at have endnu flere på lønningslisten. Foto: Søren E. Alwan
Siden efteråret har der været gang i byggeriet. Det giver bl.a. arbejde til firmaets murere i vinterperioden. Foto: Søren E. Alwan
Siden efteråret har der været gang i byggeriet. Det giver bl.a. arbejde til firmaets murere i vinterperioden. Foto: Søren E. Alwan
Når vejret er godt, bliver der arbejdet udendørs. Foto: Søren E. Alwan
Når vejret er godt, bliver der arbejdet udendørs. Foto: Søren E. Alwan
De kommende lejligheder er stadig rå.  Foto: Søren E. Alwan
De kommende lejligheder er stadig rå. Foto: Søren E. Alwan

        Der har både været farvehandel samt jagt- og fiskeributik på Nørregade 59. Foto: Søren E. Alwan
Der har både været farvehandel samt jagt- og fiskeributik på Nørregade 59. Foto: Søren E. Alwan

        Der har allerede været stor interesse for de nye boliger midt i Odder. Foto: Søren E. Alwan
Der har allerede været stor interesse for de nye boliger midt i Odder. Foto: Søren E. Alwan

        Jon Christiansens firma JC Ejendomme købte området for et års tid siden. Foto: Søren E. Alwan
Jon Christiansens firma JC Ejendomme købte området for et års tid siden. Foto: Søren E. Alwan

        Jon Christiansen er femte generation i firmaet, som i dag hedder JC Tegn & Byg. Foto: Søren E. Alwan
Jon Christiansen er femte generation i firmaet, som i dag hedder JC Tegn & Byg. Foto: Søren E. Alwan

        Hvis alt går vel, bliver de første lejligheder færdige til foråret. Foto: Søren E. Alwan
Hvis alt går vel, bliver de første lejligheder færdige til foråret. Foto: Søren E. Alwan

Fortiden er værd at bevare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce