Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flytning har givet sparekasse ekstra medvind

I de nyindstandsatte lokaler med ekstra plads blev der bl.a. plads til at indrette stor erhvervsafdeling på førstesalen. Det har medført en oprustning på erhvervsområdet, som også har trukket flere erhvervskunder til, fortæller afdelignsdirektør Jacob Beier Banke (t.h.), som her står med erhvervskundechef Jens Michael Jensen på trappen, der fører op til ervhversafdelingen. Foto: Middelfart Sparekasse

Flytning har givet sparekasse ekstra medvind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et år efter flytningen fra Strandkærvej til Høegh Guldbergs Gade kan Middelfart Sparekasse konstatere, at det var en rigtig beslutning at flytte til større lokaler.

Horsens: Det er godt et år siden, at Middelfart Sparekasse flyttede sin Horsens-afdeling fra Strandkærvej til Høegh Guldbergs Gade.

Det har vist sig at være en god beslutning, fortæller afdelingsdirektør Jacob Beier Banke i en pressemeddelelse.

Flytningen var først og fremmest begrundet i, at rammerne på Strandkærvej var blevet for trange. Men flytningen til større, nyistandsatte lokaler med en mere central placering skete også med forventing om flere bank-forretninger som gevinst.

Og disse forventninger er indfriet, oplyser Jacob Beier Banke.

- Vi har helt klart mærket en øget interesse, både fra privat- og erhvervskunder, udtaler han.

Spændt på resultat

Middelfart Sparekasse har netop offentliggjort årsregnskabet for 2017 med det bedste resultat i sparekassens historie. Trods flytteomkostninger bidrager Horsens-afdelingen flot til resultatet, påpeger Jacob Beier Banke.

- Jeg var spændt på, hvordan 2017 ville se ud for os, for det var bestemt ikke gratis at flytte afdelingen. Men heldigvis har det lønnet sig.

Afdelingsdirektøren nævner desuden, at de nye lokaler også har åbnet andre muligheder. Blandt andet er sparekassen vært for iværksætterforløbet Boost Horsens med 30 deltagere, og flere skoleklasser har besøgt afdelingen, hvor en hel klasse nu kan undervises på samme tid.

- Det stemmer godt overens med vores ønske om at være mere end et pengeinstitut. Derfor er det dejligt, at vi har mulighed for den slags tiltag, siger han.