Finanstilsynet giver påbud på stribe til udlånsglade banker


Finanstilsynet giver påbud på stribe til udlånsglade banker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere mindre pengeinstitutter har "høj risikoappetit", når der skal bevilges boliglån, skriver Finanstilsynet.

Flere mindre og mellemstore banker og sparekasser lever ikke op til reglerne for, hvornår de må låne penge ud i boliglån. Det viser en undersøgelse, som Finanstilsynet har lavet og offentliggjort.

Tilsynet har fundet, at kunderne "ofte" skylder mere end fire gange så meget, som de tjener før skat. Det er ellers loftet for, hvor gældsat en person må være, hvis der skal lånes til et boligkøb.

- Flere af institutterne har mange kunder med høj gældsfaktor, som ikke vil kunne klare et boligprisfald på ti procent eller mere, skriver Finanstilsynet i en pressemeddelelse.

På Finanstilsynets hjemmeside kan man læse, at ti mindre banker og sparekasser har fået påbud fra Finanstilsynet samme dag, som undersøgelsen er lagt ud.

- Hvis der kommer rentestigninger og prisfald på ejerboligmarkedet kan det føre til, at boligejere kommer i vanskeligheder og hverken har råd til at blive boende eller sælge, siger vicedirektør i Finanstilsynet Kristian Vie Madsen.

I undersøgelsen fremgår det også, at over halvdelen af institutterne har bevilget mere end 15 procent af udlånet i Københavns omegn og Aarhus til kunder, der går i minus, når deres formue og gæld gøres op.

Finanstilsynet har ikke gennemgået alle udlån for at nå sine konklusioner. Tallene bygger på svar på en række svar fra institutterne på tilsynets spørgsmål.

Finanstilsynet giver påbud på stribe til udlånsglade banker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce