Entreprenør flyttede til Horsens og fordoblede overskud

HM Entreprenør har sjældent maskinerne hjemme i det ny domicil. De er - ligesom indehaver Michael Mortensen - helst i marken, og her er der sidste år tjent et solidt overskud til virksomhedens bundlinje. Foto: Søren E. Alwan

Entreprenør flyttede til Horsens og fordoblede overskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HM Entreprenør, som sidste år flyttede fra Glud til Horsens, har haft godt gang i gravemaskinerne i det forgangne år, og det kan ses i et frisk årsregnskab.

Horsens: HM Etreprenør A/S, der for et år siden flyttede fra Glud til Horsens, har haft har haft travlt det forgangne år.

Det afspejler sig i et netop offentliggjort årsregnskab for 2017/2018. Her løber omsætningen op i ca. 379,7 mio. kr., hvilket er små 12 pct. mere end året før.

Samtidig er resultatet på bundlinjen mere end fordoblet: Fra 12,1 mio. kr. til 28,1 mio. kr. før skat.

Entreprenør-firmaet beskæftiger sig med jordarbejde, kloakering, beton og belægning, og der blev i regnskabsåret afsluttet 65 projekter.

- Usædvanligt mange af dem var i Horsens og omegn, hvor der bliver bygget meget, lyder det i regnskabets ledelsesberetning.

HM Entreprenør A/S
Nøgletal i mio. kr. for regnskabsåret 2017/2018: (Tallet i parentes er for regnskabsåret 2016/2017)Nettoomsætning: 379,7 (339,7)

Bruttoresultat: 92,5 (84,2)

Resultat før skat: 28,1 (12,1)

Resultat efter skat: 21,8 (9,4)

Egenkapital: 49,5 (27,7)

Regnskabsåret løber fra 1. oktober til 31. september

Har plads til flere nye naboer

Resultatet anses for tilfredsstillende.

I indeværende regnskabsår skal HM Entreprenør blandt andet arbejde på en tre-årig opgave med at renovere kloakker i Hovedgård, og desuden skal virksomheden sammen med Horsens-firmaet Dansk Halentreprise være med til at opføre halbyggerier på Sjælland og i Sverige.

Michael Mortensen forventer dog en faldende omsætning som følgende af øget konkurrence, men en stabil indtjening.

Med blandt andet frasalg af søsterselskab og ansættelse af adm. direktør, mener indehaveren, at virksomheden går styrket ind i 2019.

Han forventer også at få endnu mere ud af den ny placering i Horsens' sydlige industrikvarter. Her investerede han ikke bare i jorden til firmaets eget domicil, men i hele 400.000 kvm erhvervsjord, hvoraf det meste er udviklet og solgt til nye naboer som f.eks. Super Dæk Service og en filial af Korning Kro. Der er ca. 100.000 kvm tilbage, fortæller Michael Mortensen, som oplever stor interesse for området og for den ledige erhvervsjord.

Egenkapitalen i HM Entreprenør voksede i regnskabsåret fra ca. 27,7 mio. kr. til ca. 49,5 mio. kr.

Entreprenør flyttede til Horsens og fordoblede overskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce