Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Elite Miljø får ny ejer

Hvis alt går vel, vil Elite Miljøs biler i løbet af året skifte navn og logo og komme til at se sådan ud. Foto: Coor Danmark

Elite Miljø får ny ejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rengøringsselskabet, der blev stiftet i Horsens af Bent Poder i 1980, får for anden gang ny ejer. Hvis myndighederne godkender handlen, vil der snart stå Coor på Elite Miljøs biler, uniformer m.m.

Horsens: Det lokale rengørings-selskabet Elite Miljø A/S får ny ejer.

Der er tale om den nordiske koncern Coor, der er specialiseret i både rengøring, kantinedrift og ejendomsservice i fortrinsvis Sverige, Norge, Finland og Danmark.

Elite Miljø glider ind i Corrs danske rengørings-division, og overtagelsen betyder, at Elite Miljø i løbet af året vil skifte navn og profil på uniformer, biler og udstyr, oplyser Elite Miljø i en pressemeddelelse.

Elite Miljø, der leverer rengøringsløsninger til danske virksomheder og offentlige institutioner, blev stiftet i Horsens i 1980 af Bent Poder. Efter næsten 25 år i Bent Poders ejerskab blev virksomheden i 2004 solgt til service-koncernen Kivi-Tex, der ejes af en sjællandsk familie ved navn Thorgaard.

Elite Miljø har afdelinger over hele landet, ca. 2000 ansatte, og sidste år løb omsætningen op i ca. 583 mio. kr.

Salg er bedste forudsætninger for Elite Miljøs udvikling

Lars Falkenberg, der i dag er adm. direktør for Elite Miljø A/S, føler sig overbevist om, at der med Coor er fundet en køber, der kan udvikle virksomhedens potentiale - og som er villig til at investere i innovation.

- Som en del af Coor-koncernen har Elite Miljø derfor de bedste forudsætninger for at forsætte sin udvikling, siger han.

Hos Coor Danmark glæder adm. direktør Jørgen Utzon sig samtidig over købet af en succesfuld virksomhed.

- Elite Miljø har leveret gode finansielle resultater kombineret med vækst og høj kundetilfredshed. Virksomheden har gennemgået en imponerende udvikling, og vi ser frem til at udvikle videre på de stærke løsninger sammen med virksomhedens erfarne medarbejdere, siger han bl.a. i pressemeddelelsen.

Coor og Elite Miljø deler samme værdier inden for CSR, miljø og arbejdsmiljø, og begge har tiltrådt Servicenormen under Dansk Industri, påpeger Jørgen Utzon, som derfor anser de to virksomheder for at være et godt match.

Blandt Coors danske kunder er bl.a. DR, Falck, Københavns Kommune, dansk politi, SAS og Velux-gruppen. Ved udgangen af tredje kvartal 2017 passerede koncernens årsomsætning 7,6 mia. svenske kroner.

Købet af Elite Miljø er i tråd med Coors vækststrategi, udtaler Jørgen Utzon.

Ikke to hovedkontorer

Handlen er betinget af de danske konkurrencemyndigheders godkendelse, og overtagelsen sker ikke, før godkendelsen er i hus.

Det fortæller Jørgen Utzon, som håber, det kan ske i løbet af ca. otte uger.

Indtil da er alt i de to virksomheder ved det gamle, siger han.

Elite Miljø har hovedkontor på Ormhøjgårdvej i Horsens. Hvordan fremtiden her ser ud, er for tidligt at sige, fortæller Jørgen Utzon fra Coor, som har sit danske hovedkontor i Herlev. Her har Elite Miljø også et regionskontor.

- Vi har jo nok ikke behov for to hovedkontorer og to kontorer i Herlev, så hen ad vejen vil vi nok slå noget sammen. Når vi slår to virksomheder sammen, ligger det jo i kortene at optimere. Men først når en overtagelse er sket, vil vi stille og roligt begynde at undersøge og vurdere, hvordan vi kan organisere os mest optimalt, siger han.

En sammenlægning vil dog ikke nødvendigvis betyde farvel til kontoret i Horsens.

- Elite Miljø har en stor del af kunderne i Jylland og på Fyn, og derfor skal vi også fortsat have driftkontorer i Jylland.

- Et hovedkontor er base for både administration og salg, og selvom vi sammenlægger visse administrative funktioner, har vi stadig brug for salg, service osv. i det jyske, siger han.