Ejendomsmægler om biograf-salg: Folk fra hele landet har set nærmere på Klovborg Kino

Der vises stadig film for fuld kraft i Klovborg Kino, men biografen er blevet sat til salg, og mulige købere har henvendt sig. Foto: Peter Hald

Ejendomsmægler om biograf-salg: Folk fra hele landet har set nærmere på Klovborg Kino

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejendomsmægler Bendt Jensen fra EDC er optimist, når det gælder salget af Klovborg Kino.

Klovborg: Efter at Klovborg Kino blev sat til salg for tre uger siden, har der været flere henvendelser fra mulige købere.

Bendt Jensen, ejendomsmægler hos EDC i Tørring, der har fået til opgave at sælge biografen oplyser, at der har været en håndfuld henvendelser.

- Og det har været positive henvendelser, understreger Bendt Jensen.

Han kan ikke afsløre, om det er kendte biograf-folk eller firmaer blandt dem, der har henvendt sig, men han kan sige så meget, at der er kommet henvendelser fra hele landet.

- Jeg mener, at der er gode muligheder for at få solgt Klovborg Kino som biograf. Det vil være noget for entusiaster, og det vil ikke udelukkende være noget, de nye ejere vil gøre for pengenes skyld - det skal være en kombination af job og hobby. Gerne i samme stil som de nuværende ejere Steen og Tineke Rasmussen, der jo er rigtig gode til at hygge om kunderne, siger Bendt Jensen.

Jeg mener, at der er gode muligheder for at få solgt Klovborg Kino som biograf.
Bendt Jensen, ejendomsmægler hos EDC Tørring

Noget for entusiaster

- Det går op og ned i filmbranchen, men lige nu går det godt. Og Klovborg Kino er kendt i et stort opland - blandt andet for deres opera-fremvisninger. I tirsdags var der over 100 mennesker i biografen, da der var opera på programmet. En fordel ved denne biograf er også, at der er en god scene, fortæller Bendt Jensen.

Han har været 42 år i ejendomsmægler-branchen, men det er første gang, at han har fået til opgave at sælge en biograf, der stadig er aktiv. Klovborg Kino viser nemlig stadig film og har fortsat mange specialforestillinger. I oktober viser biografen således en live-optagelse fra Cliff Richards 60 års jubilæumsturné.

- Jeg har ikke tidligere solgt aktive biografer, men for nogle år siden solgte jeg en tom biograf-bygning. Det var den bygning, der engang rummede biografen i Nørre Snede, siger Bendt Jensen.

Klovborg Kino er sat til salg for 7,9 millioner kroner. Med i det er også et hus og en lejlighed.

Årsagen til at Tineke og Steen Rasmussen sælger deres biograf, er kort og godt alder. Steen Rasmussen er 76 år og Tineke 68, og nu vil de gerne prøve noget andet. Men de har også drevet deres biograf med succes i 20 år.

Ejendomsmægler om biograf-salg: Folk fra hele landet har set nærmere på Klovborg Kino

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce