Efter dækkøb hos QuickPot: Du får 600 kroner, hvis du fjerner din kritiske anmeldelse

Et dækkøb inklusive montage hos QuickPot i Horsens udløste knubbede ord fra kunden i en anmeldelse på Trustpilot. Han blev siden tilbudt penge for svie og smerte - og for at fjerne anmeldelsen. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Efter dækkøb hos QuickPot: Du får 600 kroner, hvis du fjerner din kritiske anmeldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et dækkøb hos QuickPot i Horsens blev til en kritisk anmeldelse hos Trustpilot, og så fik køber Morten Sørensen tilbudt 600 kroner kontant, hvis han samtidig slettede anmeldelsen, skriver B.T.

Horsens: En kritik af QuickPot i Horsens efter et dækkøb endte med, at Morten Sørensen blev tilbudt 600 kroner kontant i kompensation - hvis han samtidig fjernede de kritiske ord fra hjemmesiden Trustpilot.

Det skriver dagbladet B.T.

Morten Sørensen havde fået nye dæk på sin bil på QuickPots værksted i Horsens i sommeren 2018, og først da han kom hjem, opdagede han, at dækkene ikke var som bestilt. Han havde fået monteret en ældre model end aftalt og i øvrigt betalt en højere pris, forklarer han til B.T.

Der skulle tre besøg til, før de rigtige dæk var monteret.

Morten Sørensen kritiserede på Trustpilot, hvor man kan anmelde virksomheder, oplevelser osv., forløbet og gav QuickPot én stjerne i bedømmelsen.

- Hej. Jeg er ked af anmeldelsen på Trustpilot, og hvis jeg kan få dig til at fjerne den, kan du komme forbi og få 600 kroner retur for svie og smerte, stod der fem minutter senere i en mail fra QuickPot.

- Der sidder man jo og griner lidt, når man får sådan en mail, siger Morten Sørensen til B.T. Han valgte at tage imod pengene.

Han kalder det dog komisk, at man skal ud i en sådan en situation. Mere end fejlene var han utilfreds med den lokale virksomheds håndtering af sagen, siger han endvidere.

Hej. Jeg er ked af anmeldelsen på Trustpilot, og hvis jeg kan få dig til at fjerne den, kan du komme forbi og få 600 kroner retur for svie og smerte.
Mail fra QuickPot til kritisk kunde - ifølge B.T.
QuickPot har fået en advarsel fra Trustpilot for håndteringen af en kritisk anmeldelse. Det skriver B.T. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
QuickPot har fået en advarsel fra Trustpilot for håndteringen af en kritisk anmeldelse. Det skriver B.T. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Direktør: Dårligt formuleret

B.T. har præsenteret sagen for QuickPots administrerende direktør Steen Haugaard Fransen.

- Det fremgår af mailkorrespondancen, at han har kørt flere gange forgæves, og det, som han får sin kompensation for, er at han har kørt forgæves flere gange. I mailen står der så, at han kan få pengene, hvis han fjerner anmeldelsen, og det er rigtig dårligt formuleret. Det er ikke den måde, vi gør det på, siger direktøren til avisen.

Trustpilot har efter omtalen i B.T. valgt at give QuickPot en advarsel.

- Virksomheden har tydeligvis brudt vores retningslinjer. Vi har sendt en advarsel, der forklarer, at den type adfærd er en klar overtrædelse af vores retningslinjer, skriver Stine Mangor Tornmark, senior vice president hos Trustpilot, bl.a. i en mail til B.T.

Direktøren i QuickPot bekræfter at have modtaget advarslen.

Efter dækkøb hos QuickPot: Du får 600 kroner, hvis du fjerner din kritiske anmeldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce