Dunk, dunk: Den slagkraftige lyd af Horsens

I løbet af en time kan denne rambuk banke to til tre pæle ned i jorden på den tidligere Kvickly-grund. For hver pæl bruges der mellem 800 og 1600 slag. Foto: Søren E. Alwan

Dunk, dunk: Den slagkraftige lyd af Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere tusinde pæle får millioner af dunk, når store bygninger i disse tider bliver opført rundt omkring i Horsens. Det giver en lyd, der kan høres i kilometers radius, og er en lyd, du lige så godt kan vænne dig til.

Horsens: Dunk, dunk. Dunk, dunk. Dunk, dunk.

Lyden af hammeren fra den kæmpestore rambuk, som banker 18 meter lange betonpæle ned i jorden, giver genklang i store dele af byen.

Hvis ikke det er på havnen, så er det på Kvickly-grunden, på Campus-grunden eller et helt fjerde sted.

Klokken 7 om morgenen starter den mastodontiske lyd og fortsætter frem til klokken 18. Så holder lyden pause resten af aftenen og hele natten, inden den kommer frem igen næste morgen. Og sådan fortsætter det. Dag efter dag.

Ny serie: Pælefundering
Er også kendt som pilotering eller pæleramning.Det bruges ofte ved nybyggeri i kystnære områder, hvor man skal flere meter ned for at finde bæredygtige jordlag.

Hvor man tidligere brugte pæle af egetræ, er det i dag mest normalt at bruge betonpæle.

Pælene bankes ned af en rambuk.

Folkebladet sætter i en serie i fem dele fokus på de rytmiske dunk, der vidner om stor byggeaktivitet i Horsens.
Lyden af byggearbejde og særligt pælefundering kommer til at præge Horsens det næste års tid. Foto: Søren E. Alwan
Lyden af byggearbejde og særligt pælefundering kommer til at præge Horsens det næste års tid. Foto: Søren E. Alwan

Pælefundering

Fænomenet kaldes blandt andet pilotering, pæleramning eller pælefundering - vi vælger at bruge det sidstnævnte ord.

Lyden og vibrationerne fra pælefundering er naturligvis ikke de mest behagelige. Især ikke for de naboer, der bor tættest på byggearbejdet.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, er pælefundering i langt de fleste tilfælde en nødvendighed for nye byggerier - og udvikling i det hele taget. Specielt for Horsens Kommune, der er blandt landets hurtigst voksende kommuner i befolkningsvækst.

Hovedpine og udvikling

Derfor er lyden af pælefundering en lyd, vi må vænne os til den kommende tid. Om vi vil det eller ej.

Det er lyden, der kan give hovedpine, men det er også lyden af udvikling.

Det er lyden af Horsens.

Dunk, dunk: Den slagkraftige lyd af Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce