Det grå guld: Bedsteforældre holder fast i arbejdet

64-årige Gert Larsen har fast arbejde hos S.E.J. Biler i Nørre Snede - et firma, der satser en del på seniorarbejdskraft. Foto: Søren E. Alwan

Det grå guld: Bedsteforældre holder fast i arbejdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firmaet S.E.J. Biler har adskillige seniormedarbejdere. Den ældste er 80 år og oldefar.

Nr. Snede: 80-årige Frede Nørgaard og 64-årige Gert Larsen er et par travle herrer. Trods deres forholdsvis høje alder er de nemlig stadig yderst aktive på arbejdsmarkedet.

De to mænd, der begge er fra Nørre Snede, har nemlig fået arbejde hos bilforhandler-firmaet S.E.J. Biler i Nørre Snede, og det er de meget tilfredse med.

- Jeg synes, at der er en god jargon her på værkstedet, og man mærker egentlig ikke aldersforskellen, siger Frede Nørgaard, der tidligere har været Falck-mand i godt 30 år.

Hans lidt yngre kollega Gert Larsen har samme opfattelse, og heller ikke han er typen, der "nyder sit otium" på sofaen:

- Jeg er vant til, at der skal ske noget, og jeg har altid haft gang i mange projekter, siger Gert Larsen, der har prøvet meget forskelligt i sit liv. Han er uddannet mekaniker tilbage i 1974 og har drevet en Hydro-Texaco benzinstation i Nørre Snede, været vicevært og arbejdet på erhvervsskolen Tinnetgård.

De stempler bare ind og går i gang.
Theis W. Jeppesen, chef for S.E.J. Biler
80-årige Frede Nørgaard arbejder også for S.E.J. Biler i Nørre Snede - ofte sammen med Gert Larsen. Her er han i gang med at montere en prøvenummerplade.Foto: Søren E. Alwan
80-årige Frede Nørgaard arbejder også for S.E.J. Biler i Nørre Snede - ofte sammen med Gert Larsen. Her er han i gang med at montere en prøvenummerplade.Foto: Søren E. Alwan

Dagene er forskellige

Frede Nørgaard og Gert Larsen arbejder ikke på fuld tid hos S.E.J. Biler, men de er meget fleksible med hensyn til arbejdstider, og det passer godt til deres mangeartede opgaver.

De sørger blandt andet for at hente og bringe biler langvejs fra. S.E.J. Biler sælger en del biler på Sjælland, så det kræver nogle langture ind i mellem. At køre biler til syn er også en af de faste opgaver, og et hjulskifte og lignende ind i mellem klarer de også.

- Vi ved aldrig, hvad dagen bringer, og det har jeg det rigtig sjovt med, siger Gert Larsen.

En af fornøjelserne er, at de ofte får mulighed for at køre i nogle lækre biler.

- Vi prøver alle mulige forskellige biler, og vi kan følge med i alt det nye, der sker i bilernes verden, fortæller Gert Larsen.

Noget af det, der tæller mest, er arbejdsklimaet. Tonen er god og munter, og samarbejdet med de unge kolleger er sjovt, understreger de to seniorer.

- Der er heller ikke nogen, der jager med os, siger Frede Nørgaard muntert.

Pengene er heller ikke helt uvæsentlige:

- Pensionen kan jo blive for lille, påpeger Gert Larsen.

Det hører med til historien, at Frede Nørgaard og Gert Larsen begge er i meget fin form, selv om de er bedsteforældre. Frede Nørgaard er endda oldefar.

- Jeg cykler og går ture for at holde mig i form, fortæller Frede Nørgaard.

- Ja, og jeg dyrker Ritter Sport på sofaen, indskyder Gert Larsen med et grin.

Tonen på et autoværksted er ofte munter og uhøjtidelig, og det er lige noget for Gert Larsen og Frede Nørgaard. Foto: Søren E. Alwan
Tonen på et autoværksted er ofte munter og uhøjtidelig, og det er lige noget for Gert Larsen og Frede Nørgaard. Foto: Søren E. Alwan

Seniorer tænker selv

Theis W. Jeppesen, der står i spidsen for S.E.J. Biler, kan varmt anbefale senior-arbejdskraft. Især når det er et par aktive folk som Frede Nørgaard og Gert Larsen:

- De stempler bare ind og går i gang. Og det er jo et par erfarne herrer, der kan tænke selv og få tingene løst, siger Theis W. Jeppesen.

Han fremhæver også, at det er imponerende, at de to seniorer stadig bidrager til samfundsøkonomien.

Gert Larsen og Frede Nørgaard er ikke de eneste seniormedarbejdere hos S.E.J. Biler. Firmaet har blandt andet en indkøbschef, der er fyldt 65 år, og hans assistent er 61! Men dåbsattesten er ikke så afgørende.

Apropos alder kan det tilføjes, at S.E.J. Biler er et firma, der har hele 80 år på bagen. Virksomheden blev stiftet i 1938 af Johannes Jeppesen. Senere tog hans søn Svend Erik over, og i dag er det tredje generation i skikkelse af Theis W. Jeppesen, der leder firmaet.

At køre i moderne lækre biler hører med til goderne på jobbet. Frede Nørgaard og Gert Larsen kommer på mange langture. Foto: Søren E. Alwan
At køre i moderne lækre biler hører med til goderne på jobbet. Frede Nørgaard og Gert Larsen kommer på mange langture. Foto: Søren E. Alwan

Det grå guld: Bedsteforældre holder fast i arbejdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce