Det arbejdende folk får flere penge mellem hænderne

Ansatte i bygge- og anlægsbranchen har fået de største lønstigninger i 2019, viser statistik fra Dansk Arbejdsgiverforening. (Arkivfoto)

Det arbejdende folk får flere penge mellem hænderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gennemsnitlig børnefamilie med to børn har fået 16.500 kroner ekstra mellem hænderne det seneste år.

Der er kommet lidt mere i lønposen for de privatansatte på det danske arbejdsmarked i starten af 2019.

Samlet set er lønningerne steget med 2,5 procent i første kvartal på årsbasis, hvilket er på linje med de seneste tre kvartaler.

Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, der dækker omtrent halvdelen af det private arbejdsmarked.

Hos Nykredit kalder cheføkonom Tore Stramer det en smule mystisk, at lønvæksten ikke er højere.

- Det er en smule overraskende, at lønvæksten ikke stiger mere, når man tænker på, at dansk økonomi befinder sig i en højkonjunktur, og at der også er en mere udpræget mangel på arbejdskraft.

- Men det er en fornuftig vækst i lønnen, når man ser på, at inflationen er meget lav i øjeblikket. De fleste danskere har altså udsigt til en pæn fremgang i realindkomsten, siger Tore Stramer.

Ifølge Tore Stramer betyder det seneste års udvikling, at en gennemsnitlig børnefamilie med to børn har fået 16.500 kroner ekstra mellem hænderne.

Han vurderer, at udenlandsk arbejdskraft er med til at holde lønvæksten nede på det danske arbejdsmarked, da der dermed er flere om buddet. Siden 2013 er tre ud af ti job gået til udlændinge.

- Samtidig spiller det formentlig en rolle, at inflationen igennem en længere har været relativ lav.

- Det betyder, at man som arbejdstager måske ikke har helt samme tilskyndelse til at bede om mere i løn, siger han.

Tore Stramer forventer, at de kommende år vil byde på op mod tre procent mere i lønposen.

- Det er en højere lønvækst end i dag, men lavt set i en historisk kontekst, så der er ikke tale om en lønfest.

- Lønningerne herhjemme stiger i et lavere tempo end de lande, vi konkurrerer med på eksportmarkederne. Der er en god konkurrenceevne, så der er plads til at give lidt mere, uden at det skader dansk økonomi, siger Tore Stramer.

Den største fremgang i lønningerne kommer i byggebranchen, hvor de ansatte har fået 3,4 procent mere.

De mindste lønstigninger er i servicesektoren, der blandt andet dækker rengøring, hvor de gennemsnitlige lønninger er steget 2,3 procent i første kvartal.

Det arbejdende folk får flere penge mellem hænderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce