Der skulle ske noget andet - cykelbutik er flyttet fra Horsens til Juelsminde

46-årige Jess Robert har flyttet sin butik Xtraordinaer Cykling fra Horsens til Juelsminde. Foto: Yilmaz Polat

Der skulle ske noget andet - cykelbutik er flyttet fra Horsens til Juelsminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter to og et halvt år i Horsens flytter cykelbutikken Xtraordinaer Cykling til Juelsminde. Fokus bliver på webshoppen, men også på at hjælpe og rådgive folk om produkterne.

Juelsminde: Mountainbikes, landevejscykler og udstyr dertil er der nu mulighed for at købe i Juelsminde. 46-årige Jess Robert, der er indehaver af Xtraordinaer Cykling, har netop flyttet sin butik fra Horsens til Gammelgårdsvej i Juelsminde.

Han har haft butikken i Horsens i omkring to og et halvt år, hvor der på sit højeste var fire ansatte, men der skulle ske noget andet, fortæller han.

- Konceptet var egentlig en succes, og vi brugte meget tid på kunderne, men der var desværre ikke nok penge i det. Nu er butikken flyttet hertil, hvor det er lidt billigere at være, og samtidig satser jeg mere på webshoppen, fortæller Jess Robert, der bor i Juelsminde.

Jess Robert
I 2002 stiftede Jess Robert og Anders Kjær Jørgensen firmaet "Robert & Kjær", som købte retten til at fremstille materialet Perform, der er blyfri taginddækning. Perform A/S er navnet på firmaet i dag, og Jess Robert forlod firmaet i 2015.Få måneder senere købte han konkursboet efter Karls Cykler i Blumersgade i Horsens og åbnede i starten af 2016 Xtraordinaer Cykling der.

Han er bestyrelsesformand i mountainbikeklubben "MTB 7130+".
Jess Robert har altid haft en passion for cykling og cykler meget, så det var nærliggende at åbne en cykelbutik for et par år siden, fortæller han. Foto: Yilmaz Polat
Jess Robert har altid haft en passion for cykling og cykler meget, så det var nærliggende at åbne en cykelbutik for et par år siden, fortæller han. Foto: Yilmaz Polat

Hjælper med at finde rette sadel

Xtraordinaer Cykling er en specialbutik, som retter sig mod motionssegmentet og derfor sælger sportscykler i form af mountainbikes og landevejscykler samt sportsudstyr.

Derudover er en vigtig del af konceptet service og rådgivning om produkter som f.eks. handsker, sko og sadler.

- Vi er dygtige til at hjælpe folk med at finde den rette sadel. Når motionscyklister er ude at cykle, har sadlen meget at sige i forhold til, om man får en god eller dårlig cykeltur, da man kan få ondt af at sidde, hvis ikke sadlen passer, fortæller Jess Robert.

Derfor har butikken et apparat med en trykfølsom plade, der måler afstanden på ens siddeknogler, og herved kan Jess Robert hjælpe med at finde den rette sadel.

- Vi har afhjulpet mange med problemet i Horsens, og det vil jeg fortsætte med her, siger han.

I Xtraordinaer Cykling kan man købe sportscykler som mountainbikes og landevejscykler samt udstyr dertil. Foto: Yilmaz Polat
I Xtraordinaer Cykling kan man købe sportscykler som mountainbikes og landevejscykler samt udstyr dertil. Foto: Yilmaz Polat

Eneste ansatte lige nu

Jess Robert er lige nu den eneste ansatte i butikken, men han har planer om at ansætte nogle unge, der kan hjælpe med at stå i butikken og med at pakke bestillinger.

Butikken har åbent mandag til fredag.

- Jeg ser frem til en ny begyndelse, og det skal nok blive godt, siger Jess Robert.

Der skulle ske noget andet - cykelbutik er flyttet fra Horsens til Juelsminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce