Der er rift om grundene i Odder

Familier stod nærmest i kø for at reservere en grund i lørdags. Privatfoto

Der er rift om grundene i Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er stor interesse for anden etape af privat udstykning i Odder. 21 ud af 33 blev reserveret ved arrangement i lørdags.

Odder: Der er rift om at sikre sig en grund i den private udstykning Præstelunden, der ligger ud til Hovvej.

Lørdag var der et arrangement, hvor omkring 45 familier besøgte området og hørte om mulighederne. Ud af 33 grunde blev 21 reserveret.

- Det er hurtigt. Det er første gang, vi har oplevet så stor interesse. Men folk reserverer grundene i tre uger, så der kan ske mange ting, siger ejendomsmægler Bo Bjerre, medejer af Nybolig Odder.

Med andre ord, en reservation er ikke det samme som et salg. Men mægleren er alligevel optimistisk. Det går godt i branchen.

- Generelt har vi travlt. Vores udbud er det laveste, vi har haft i 10 år, sidste år var et rekordår. Vi får lidt på hylderne igen, når foråret forhåbentligt slår igennem. Og vi er tilbage, hvor vi har flere møder, hvor folk vil købe, end møder der handler om, hvad vi kan gøre for at sælge, siger Bo Bjerre.

Det er første gang, vi har oplevet så stor interesse.
Bo Bjerre, ejendomsmægler Nybolig
Gæsterne havde på forhånd vist deres interesse for Præstelunden. Privatfoto
Gæsterne havde på forhånd vist deres interesse for Præstelunden. Privatfoto

Opkaldt efter skov

Første etape af Præstelunden er på 19 grunde. 16 af dem er solgt, og tre er reserverede.

Ifølge lokalplanen er der mulighed for at udstykke i alt 86 parcelhusgrunde i området, som Sparekassen Kronjylland ejer, og udstykningen deles op i fire etaper. Det er etape to, der er i gang nu.

Grundene er typisk mellem 700 og 900 kvm, og priserne ligger omkring 700.000-900.000 kr. Præstelunden er opkaldt efter den lille skov, der ligger nord for området.

- Vi har haft en liste af interesserede, som er blevet bygget op over et par år, og dem valgte vi at invitere derud. Det er en fantastisk spredning, der er modne mennesker, som har større huse andre steder, der vil have et etplanshus på 140 kvm. Så har vi det helt unge, både herfra og fra Aarhus. Og så er der en række etablerede familier med større børn, siger Bo Bjerre.

Han er glad for, at ejendomsmarkedet har det fornuftigt.

- Vores salgsprocent ligger på 80, og vi har kortere liggetider. Jeg tror, at alle mæglere i byen er begejstrede for aktiviteten i markedet, siger Bo Bjerre.

Der er rift om grundene i Odder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce