Danske Bank var tophistorie i amerikansk tv-nyhedsmagasin

Danske Bank var hovedfokus for det kendte nyhedsmagasin "60 Minutes" søndag aften.

Danske Bank var tophistorie i amerikansk tv-nyhedsmagasin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske Banks hvidvasksag blev søndag aften fremlagt for millioner af amerikanere i programmet "60 Minutes".

Danske Banks store hvidvasksag, hvor op mod 1500 milliarder kroner næsten ukontrolleret flød igennem banken, var søndag aften hovedindslag i et af USA's mest sete tv-nyhedsmagasiner, "60 Minutes".

"60 Minutes" startede i 1968 og blev for alvor kendt i begyndelsen af 1970'erne for sin dækning af Watergate og Vietnam-krigen. Søndag var det Danske Bank, der var det første og bærende indslag i programmet, der ses af mange millioner amerikanere.

- Hvidvask er en måde, hvorpå kloge kriminelle skjuler alle de penge, de har stjålet. Og dette er en rapport om, hvad der menes er den største sag i historien.

- Den handler om næsten 250 milliarder dollar, der blev ført ind i banksystemet lige under amerikanske og europæiske myndigheders næser, siger værten Steve Kroft.

Indslaget kredser om et langt interview med whistlebloweren Howard Wilkinson, der arbejdede i Danske Banks estiske afdeling. Den afdeling, hvor de mistænkelige pengestrømme blev ført igennem.

Han advarede flere gange ledelsen i banken om, hvad der foregik. Først da Berlingske begyndte at skrive om sagen, begyndte banken selv at fortælle om den.

- Ikke bare var alle konti falske, de lignede også hinanden. Jeg mener, der bare var ændret få tal, siger Howard Wilkinson til "60 Minutes" om, hvad han fandt, da han begyndte at undersøge bankens kunder.

Han siger derudover, at bankledelsen ikke reagerede, og at en højtplaceret leder i banken sagde til ham, at det ikke var bankens opgave at agere politi og rapportere mistænkelige kunder.

Afslutningen på tv-interviewet handler om, hvorvidt det nogensinde vil blive opklaret, hvem der hvidvaskede pengene, og hvor de endte.

- Det bliver svært. Og grunden til, at det bliver svært, er udelukkende Danske Banks ansvar, siger Howard Wilkinson til "60 Minutes".

Danske Bank var tophistorie i amerikansk tv-nyhedsmagasin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce