Dansk teknologi-guldæg får vækst-investor ombord


Dansk teknologi-guldæg får vækst-investor ombord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En global mulighed er åbnet for partnerskabet CIM Industrial Systems fra Hasselager ved Aarhus og SMV Automatik i Silkeborg.

Silkeborg/Hasselager: Nye skrappe krav til medicinalproducenter i hele verden åbner et globalt vækstpotentiale på flere hundrede millioner kroner for århusianske CIM Industrial Systems, der hidtil har fokuseret på hjemmemarkedet. Timingen er helt rigtig til at skalere virksomheden til at kunne erobre blandt andet dette marked. Derfor har ejerne af CIM nu fået fonden VækstPartner Kapital ombord som aktive, internationalt orienterede medejere.

- Kan I vokse nok til, at I kan følge med os ud på verdensmarkedet?

Sådan et spørgsmål fra en kunde er et klart signal om en gylden mulighed. Og den mulighed griber CIM Industrial Systems nu. Med sin nye medejer VækstPartner Kapital ombord er CIM klar til global ekspansion.

Spørgsmålet om vilje til vækst kom fra CIM's partner SVM Automatik i Silkeborg, som udvikler produktionslinjer til pharmabranchen. Sammen har SVM og CIM blandt andet udtænkt og bygget en såkaldt serialiserings-løsning, der imødegår nye regulativer for medicinalindustrien globalt. Det handler om, at al medicin skal mærkes med en unik kode, der sikrer sporbarhed hele vejen fra producent til apotek for at undgå kopimedicin.

CIM leverer hardware og software til at generere, kontrollere og dokumentere data om hver enkelt æske medicin.

Virksomheden har siden 1998 systematisk opbygget en forretning baseret på udvikling af sofistikeret software til automatisering af blandt andet test, måling og kvalitetssikring i den danske industri.

Bruttofortjenesten i 2017 steg med 4 millioner til 17 millioner kroner og bundlinjen viste et overskud på 3,7 millioner kroner. Medarbejderstaben er fordelt på kontorer i Hasselager, Struer, Fredericia og Hørsholm og tæller 21 personer.

/EXP

Dansk teknologi-guldæg får vækst-investor ombord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce