Compass Fairs fra Rødekro rykker ind på københavnsk messemarked

For direktør for Compass Fairs Danmark ApS, Henning Sørensen (th) er købet af PH Service A/S er drømmescenarie, der går i opfyldelse. Direktør for PH Service A/S, Peder Hansen (tv) fokuserer nu kræfterne på sine øvrige selskaber og bestyrelsesarbejde. PR-foto

Compass Fairs fra Rødekro rykker ind på københavnsk messemarked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Compass Fairs Danmark ApS overtager PH Service A/S 1. juli. Compass Fairs danske hovedkvarter og lager ligger i Rødekro sammen med koncernens eget kongrescenter Compass Congress Center.

RØDEKRO: Compass Fairs har købt virksomheden PH Service A/S.

Dermed rykker Compass Fairs ind på det københavnske marked for messer, events og kongresser. Og dermed vokser den danske afdeling af den skandinaviske messearrangør og leverandør af messetekniske løsninger fra 22 medarbejdere til omkring 30 medarbejdere.

PH Service A/S har gennem 35 år leveret messeopstillinger, strøm og lys til messer og events til stort set alle venues på Sjælland. Administrerende direktør i Compass Fairs Danmark ApS, Henning Sørensen, kalder i en pressemeddelelse købet af PH Service A/S for et drømmescenarie:

- Med købet af PH Service A/S overtager Compass Fairs en veldrevet forretning samtidig med, at vi får en unik mulighed for at blive leverandør til de største venues i Skandinavien, siger Henning Sørensen.

Han ser frem til at supplere den palet af ydelser, som PH Service A/S har stået for på det københavnske eventmarked, med de fullservice-løsninger, som Compass Fairs leverer. For eksempel møbler, indretning, projektstyring, design af messestande og et digitalt bestillingssystem.

Øget omsætning

Med købet af PH Service A/S forventer Henning Sørensen, at den danske del af Compass Fairs koncernen fordobler sin tekniske forretning og at omsætningen kommer til at stige med 30 procent.

Compass Fairs danske hovedkvarter og lager ligger i Rødekro sammen med koncernens eget kongrescenter Compass Congress Center.

Compass Fairs beskæftiger i alt knap 100 medarbejdere i Danmark, Tyskland, Sverige og Norge, hvor koncernen har hovedkvarter.

Compass Fairs fra Rødekro rykker ind på københavnsk messemarked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce