Casa A/S får ny økonomidirektør - Per Hansen fortsætter i andre Casa-selskaber

Per Hansen har været økonomidirektør i Casa A/S siden opstarten, men han er også direktør for alle andre Casa-selskaber. Så nu overlader han Casa A/S-pengekassen til en mand, der kan passe den på fuld tid. Foto: Morten Pape

Casa A/S får ny økonomidirektør - Per Hansen fortsætter i andre Casa-selskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Per Hansen, medstifter og medejer af Casa, har båret mange kasketter, men nu lægger han én af dem fra sig. Bijobbet som økonomi-direktør for milliard-forretningen Casa A/S overlades til ny mand, der får jobbet på fuld tid.

Horsens: Nu skal entrepriseselskabet Casa A/S have en økonomidirektør på fuld tid.

Det fortæller selskabets adm. direktør Michael Mortensen.

Han stiftede selskabet sammen med Peter Rosengren og Per Hansen i 2005, og siden da har Per Hansen været den finansielle direktør i foretagendet. Samtidig har Per Hansen været adm. direktør for øvrige Casa-selskaber, bl.a. Ejendomsselskabet Casa A/S.

- Per Hansen har mange job, og det har altid virket godt, men med den størrelse, Casa A/S nu har vokset sig til, er det blevet urealistisk at have en finansdirektør, der har det som bijob, konstaterer Michael Mortensen.

Casa A/S omsatte sidste år for knap 1,4 mia. kr. og sikrede sig på bundlinjen et resultat før skat på næsten 84 mio. kr.

Sidste år købte kapitalfonden CataCap 60 pct. af selskabet, og allerede da var det en del af aftalen, at der skulle findes en fuldtidsmand til jobbet som finansdirektør, fortæller Michael Mortensen.

Kim Balle er ny økonomidirektør i Casa A/S. Pressefoto/Casa
Kim Balle er ny økonomidirektør i Casa A/S. Pressefoto/Casa

Ingen for fin til at smøge ærmerne op

Valget faldt på 49-årige Kim Balle, der kommer fra en tilsvarende stilling hos DLG. Direktørskiftet trådte officielt i kraft 15. november.

- Men overgangen er lidt glidende. Per er jo i huset - før havde han plads både på 2. og 4. sal, men nu kun på 4., siger Michael Mortensen.

Kim Balle er bosiddende i København og vil fordele arbejdstiden mellem Casas afdelinger i henholdsvis Søborg og Horsens.

- Jeg vil være i Horsens to-tre dage om ugen, måske lidt mere, siger han selv.

Om jobskiftet til Casa siger han:

- Det er dét, jeg har ledt efter. Casa er en spændende virksomhed, som trods nogle år på bagen stadig er under opbygning og i vækst - og som har et værdigrundlag, der passer godt til mig.

I den forbindelse fremhæver han især åbenhed og gennemsigtighed i en flad organisation, der ikke kræver for meget bureaukrati, møder og e-mails i for mange lag af ledelse.

- Samtidig er her en god familieånd, hvor vi bruger hinanden, og hvor ingen er for fin til at smøge ærmerne op, fastslår han.

Casa A/S får ny økonomidirektør - Per Hansen fortsætter i andre Casa-selskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce