Byggetilladelse endelig på plads: Her skyder otte boliger op

Byggeriet af otte seniorboliger på Vestergade i Hovedgård er gået i gang. Foto: Jens Amtoft

Byggetilladelse endelig på plads: Her skyder otte boliger op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggeri på Vestergade i Hovedgård er skudt i gang. Otte boliger står klar inden sommerferien.

Hovedgård: Det er efterhånden et par år siden, at Hans Jørgen Vinther fik revet to huse ned på Vestergade 7 og 9 i Hovedgård.

Ved indgangen til det nye år er der nu kommet gang i byggeriet på stedet.

- Det tog otte måneder at få byggetilladelsen. Jeg måtte ringe og rykke kommunen, før jeg fik den. Det er nok, fordi jeg har brokket mig for lidt. Byggetilladelsen kom midt i december, så nu er vi gået i gang, fortæller Hans Jørgen Vinther.

Der bliver opført to bygninger med i alt otte boliger og et lille fælleshus. Der er fem boliger i den ene bygning og tre i den anden.

De otte boliger er på hver 85 kvm. De er næsten ens.

- Siden byggeriet gik i gang kort før jul, er der blevet støbt sokkel til den ene bygning. Nu er der ved at blive lagt gulv, fortæller Hans Jørgen Vinther.

Han forventer, at boligerne er klar til indflytning før sommerferien.

- Jeg håber, beboerne kan flytte ind omkring 1. maj eller 1. juni. For det går hurtigt, når først vi er kommet i gang, siger han.

Jeg håber, beboerne kan flytte ind omkring 1. maj eller 1. juni. For det går hurtigt, når først vi er kommet i gang.
Hans Jørgen Vinther, Hovedgård
Der skal bygges to bygninger med hhv. tre og fem boliger. Grafik: Hans Jørgen Vinther
Der skal bygges to bygninger med hhv. tre og fem boliger. Grafik: Hans Jørgen Vinther

Skal være nemt

Ifølge Hans Jørgen Vinther har der været fin interesse for boligerne.

- Jeg har forlængst skrevet nogle op, men på grund af ventetiden skal jeg have fat i dem igen. Jeg ved, der er nogle, der har fundet noget andet i mellemtiden. De kan jo ikke vente, når det har taget så lang tid. Men nu kommer der forhåbentlig nogle nye, når de ser, at der sker noget, siger Hans Jørgen Vinther.

Han tror på, at det vil gå nemt at få dem lejet ud, selv om P. Olesen & Sønner i mellemtiden har bygget 30 boliger på Frydsvej i Hovedgård.

- Jeg håber, det kan tiltale nogen, at det kun er ældre, der skal bo her. Varme, el og fjernsyn - det hele er lagt sammen i én pakke, så man skal kun betale én gang. Det gør det nemt for de ældre, at der er én pris, og så er det dét. Det skal være så nemt som muligt. Samtidig ligger boligerne, så det er nemt at komme med bussen, der er kun 100 meter hen til lægen og 50 meter til fysioterapeut, siger Hans Jørgen Vinther.

De otte boliger vil alle være på 85 kvm og med få forskelle se ud som skitsen. Skitse: Hans Jørgen Vinther
De otte boliger vil alle være på 85 kvm og med få forskelle se ud som skitsen. Skitse: Hans Jørgen Vinther

Byggetilladelse endelig på plads: Her skyder otte boliger op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce