Business-formand kræver handling: Erhvervsvilkår skal med i budgettet

- Det er vores klare indtryk i Business Horsens, at DI-målingen er noget, man lægger mærke til, og tilbagegangen er ærgerligt, når vi ellers arbejder for, at flere virksomheder og mere arbejdskraft vælger Horsens Kommune til, siger bestyrelsesformand Finn Pedersen. Arkivfoto

Business-formand kræver handling: Erhvervsvilkår skal med i budgettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øget markedsføring af Horsens med fokus på erhverv samt en styrket indsats for at rekruttere faglært arbejdskraft. Dét er Business Horsens' konkrete budgetforslag ovenpå Horsens' rutsjetur i erhvervsmåling.

Horsens: Det er ikke godt nok.

Sådan lyder det fra Business Horsens ovenpå mandagens afsløring af den årlige erhvervsklima-måling fra Dansk Industri.

Her landede Horsens Kommune på en plads som nummer 47 ud af 93 kommuner, der deltog i undersøgelsen.

Horsens ligger ikke bare langt efter de bedste kommuner, men halter også bagefter nabokommunerne Hedensted, Ikast-Brande, Skanderborg og Odder, påpeger formand Finn Pedersen i en pressemeddelelse.

- Selvom der er flere lovende initiativer i gang for at styrke erhvervsklimaet i Horsens Kommune, så er det alligevel tankevækkende, at vi samtidig sakker bagud i forhold til de kommuner, som omgiver os.

- Vi underpræsterer simpelthen i forhold til det potentiale, Horsens Kommune rummer, og det er ærgerligt, fastslår formanden, som i Business Horsens arbejder for, at flere virksomheder og mere arbejdskraft vælger Horsens Kommune til.

Udpendlere hjælper ikke virksomheder

For at blive mere attraktiv for både nuværende og kommende virksomheder vil Business Horsens nu skærpe fokus på den kommunale erhvervsstrategi, der blev vedtaget i januar.

- Der skal sættes flere konkrete initiativer i gang, så strategien bliver omsat til virkelighed, lyder det fra Finn Pedersen.

Ifølge Business Horsens skal der især sættes ind, når det gælder udfordringerne med arbejdskraft og infrastruktur.

- Nogle udfordringer, som f.eks. infrastruktur, har en længere tidshorisont. Men selvom man ikke kan løse alle problemer over natten, har vi behov for at få styrket opfattelsen af, at Horsens Kommune også er et attraktivt sted at gøre karriere.

- Øget bosætning hjælper jo ikke virksomhederne, hvis folk alligevel pendler ud af kommunen for at arbejde, fastslår formanden.

Forslag til budgettet

Han understreger, at Business Horsens har god dialog med både virksomheder, kommuner og DI Horsens.

- Men det er på tide, at der kommer handling bag ordene, siger han.

- Og det kan passende starte med de kommunale budgetforhandlinger, hvor der er flere konkrete forslag på bordet, som kan sættes i gang inden for overskuelig fremtid. F.eks. peger vi på øget markedsføring af Horsens med fokus på muligheder inden for erhverv og arbejde samt en styrket indsats for at rekruttere faglært arbejdskraft. Det er alt sammen forslag, som kan gøre en forskel, og som vi meget gerne vil være med til at realisere, siger Finn Pedersen.

Business-formand kræver handling: Erhvervsvilkår skal med i budgettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce