Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Business-formand efter direktør-exit: Op på hesten igen

Business Horsens' formand Finn Pedersen (t.h.) håber på at finde en ny erhvervschef så hurtigt som muligt som erstatning for Signe Marie Schmidt (i midten). Finn Pedersen vil gerne undgå en længere periode uden leder for den lokale erhvervsenhed. Arkivfoto

Business-formand efter direktør-exit: Op på hesten igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er kun et år siden, at Business Horsens søgte ny erhvervsdirektør. Efter Signe Smidt nu har valgt at standse i jobbet, må organisationen til det igen. Nu skal der kigges i netværk og i bunken fra sidste ansøgningsrunde, siger formanden.

Horsens: Hvad nu?

Ja, det er det helt store spørgsmål, erkender Business Horsens-formand Finn Pedersen efter nyheden om, at Signe Marie Smidt har valgt at trække sig fra sit job som områdets erhvervsdirektør.

En beslutning, som Business Horsens begræder, men respekterer fuldt ud, understreger Finn Pedersen. Begge parter fastslog torsdag, at beslutningen er Signe Smidts egen, og at den ikke har noget med hverken jobbet, Business Horsens eller samarbejdet at gøre.

- Og nu skal vi bare op på hesten igen og hurtigst muligt finde en ny til jobbet. Vi håber virkelig, at vi kan finde én, der kan tiltræde hurtigt, så vi ikke får så meget tomrum, siger formanden.

Business Horsens mister sin erhvervsdirektør: Den sværeste beslutning i mit liv

Mere afklaret nu

Det er ikke længe siden, at Business Horsens stod i en situation med tomrum i lederkontoret.

Efter godt 30 år på posten valgte forgængeren Torben Busk sidste forår at trække sig til pension. Bestyrelsesmedlem Jens Eybye trådte i den forbindelse midlertidigt ud af bestyrelsen for at blive konstitueret. Signe Smidt begyndte 1. februar, menda Jens Eybye pga. et jobskifte måtte forlade posten tidligere, blev det til et par måneder uden topchef i organisationen.

- Den slags håber vi som sagt at undgå nu. Men vi er også i en helt anden situation nu, hvor vi forhåbentlig kan rekruttere langt hurtigere.

- Dels er Business Horsens i en helt anden og mere afklaret situation end sidste år, hvor vi var ved at implementere ny strategi. Dels har vi nu en jobprofil fuldstændig på plads. Så vi tænker ikke at slå stillingen stort op, og vi har ikke samme behov for stå stor en interview-runde som sidste efterår, siger Finn Pedersen.

Stillingen vil dog blive slået op, tilføjer formanden.

- Men vi vil også se os om i vores netværk, ligesom vi helt klart vil kigge i bunken fra sidst, siger han.

- Fra sidst ved vi også, at det er en attraktiv stilling, så vi håber, at budskabet når ud til nogen i netværket, som måske selv vil henvende sig.